Kongelige21. oktober 2023

”Askepot”-Anne-Sofie fik tilbudt 10.000 kroner for skoen – men takkede nej

Den ene guldstilet, som den 18-årige Anne-Sofie Tørnsø Olesen efterlod ved prins Christians fødselsdag, er så meget mere end en sko for hende. Derfor er den ikke til salg for hvad som helst
Anne-Sofie håber stadig, at skoen kan få lov at stå udstillet på et museum en dag. 
Anne-Sofie håber stadig, at skoen kan få lov at stå udstillet på et museum en dag.
 Foto: Martin Høien, Hanne Juul

Hendes billede har været at finde på stort set samtlige tabloidmedier i den forgange uge – også de internationale.

Alt sammen på grund af et lille kvikt og ganske veludført stunt, der ledte de flestes tanker hen på et vaskeægte eventyr.

Anne-Sofie Tørnsø Olesen, som befandt sig i Riddersalen under Christians 18-års gallataffel sidste søndag, besluttede sig nemlig for at efterlade sin ene sko – ganske som i fortællingen om Askepot.

I går landede skoen så på hendes matrikel igen – uden de store ordudvekslinger mellem den unge kvinde og det kongelige sendebud. For Anne-Sofie lå nemlig og sov, da den ”kom hjem”.

Har vendt livet på hovedet

Egentlig var det slet ikke Anne-Sofies ønske, at hun skulle få skoen tilbage igen. For hende havde det været mere mindeværdigt, hvis kongehuset havde beholdt den som minde, fortalte hun siden til SE og HØR.

Og i dag har hun stadig samme følelser omkring den stærkt omdiskuterede guldsko.

Den er i al fald ikke til salg for hvad som helst. Til BT fortæller hun, hvordan hun af salgsplatformen Tradera blev tilbudt 10.000 kroner for skoen, som egentlig er købt hos kæden Diechmann for 449 kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-21/20231016-200126-l-8192x5464ma.jpg
Det var en drøm for den 18-årige kvinde fra Egedal at være til bal på slottet. Men hvad der skete efterfølgende på grund af en ellers undseelig guldsko, fik vendt hendes liv helt på hovedet.
 Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Med andre ord takkede Anne-Sofie ”Askepot” Tørnsø Olesen nej til en rigtig betragtelig fortjeneste på videresalget af skoen.

– Jeg blev tilbudt 10.000 for den, men det ville jeg ikke. For mig er det ikke bare en sko, den er et kæmpe minde – den har vitterligt vendt mit liv på hovedet, fortæller den unge kvinde til BT, hvorefter hun dog indrømmer, at det var ret svært at takke nej til Traderas tilbud.

Nu drømmer den 18-årige kvinde fra Egedal Kommune om at den i stedet bliver udstillet – eksempelvis på Amalienborgs eget museum eller på Nationalmuseet.

Skoens makker, som ikke var lige så heldig at blive efterladt til kongeligt bal, har allerede fået denne skæbne. Den har nemlig siden den virale skohistorie ramte forsiderne, stået udstillet i Anne-Sofies fars vinbutik i Lynge.

Sponsoreret indhold