Benedikte og prinsen jubler: Rykker ind hos Nikolai
Alt godt kommer til den, der venter.
Prins Nikolai og hans kæreste, Benedikte Thoustrup, får nu endelig tid til hinanden. Det sker i disse dage, hvor Benedikte rykker til København. Hun er nemlig også blevet optaget på Copenhagen Business School på Frederiksberg. Samtidig bor hun mest hos prins Nikolai i lejligheden ved Amalienborg – men hun beholder dog også selv en mindre studiebolig i hovedstaden.
Det kan SE og HØR nu afsløre.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Copenhagen Business School på Frederiksberg danner rammen om Benedikte og Nikolais nye studieliv. (Foto: Ritzau Scanpix)
Dermed kan Benedikte tilbringe al den tid, hun vil, i prins Nikolais lejlighed lige ved siden af Amalienborg.
Nicolais kæreste hjem fra Paris: Nu er det alvor
Naboer til Nikolai har længe kunnet følge med i udviklingen på terrassen, der har fået det, som de fleste nok vil betegne som en ekstrem makeover. Før stod der bare en stol og en metalspand, men nu er der pludselig gardiner i vinduerne og blomster allevegne. Nikolais hybel er gået fra at være en singlehytte til i den grad at bære præg af, at en kvinde er rykket ind i gemakkerne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nikolai bor tæt på Amalienborg, hvor dronningen bor. (Foto: Thomas Laursen)
Endelig sammen
Benedikte og Nikolai har været igennem et år, hvor de har boet langt fra hinanden. I efteråret 2018 var det meningen, at Nikolai skulle bo på Varde Kasserne, mens han tog en militæruddannelse. Hurtigt stod det dog klart, at han ikke var på rette hylde, og Nikolai stoppede på uddannelsen. Imens var Benedikte i Paris, hvor hun læste på det fine universitet Sorbonne. Det stod i skarp kontrast til året før, hvor de begge boede på Herlufsholm Kostskole. Selv om drenge og piger er skarpt delt op på skolen, havde de masser af tid til at pleje deres unge kærlighed på den eksklusive privatskole.
Den tid vender nu tilbage. Når parret til september har studiestart på Copenhagen Business School (CBS), kan de endnu en gang tage i skole sammen. Nikolais lejlighed ved Amalienborg ligger noget nær perfekt, hvis man som Benedikte er ny i hovedstaden. Lejligheden er lige rundt om hjørnet fra metroen på Kongens Nytorv, hvor man i løbet af ganske få minutter kan være fremme ved CBS på Frederiksberg. Skulle man ønske at køre i bil, er der også nemme parkeringsfaciliteter ved studiet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Grevinde Alexandra, 55, er mere end stolt over, at prins Nikolai er kommet ind på CBS. – Jeg er meget lykkelig på min søns vegne. Jeg glæder mig til at følge ham og høre mere om studiet, sagde hun i sidste uge til SE og HØR. Her med prins Felix, 17. (Foto: Morten Mejnecke)
Alexandra om Nikolais kæreste: - Hun er vidunderlig
Nikolais kæreste i TV2-program: Sådan er svigerfamilien
Lige til kanten
Selv om Nikolai og Benedikte i realiteten bor mest sammen, har hun ifølge SE og HØRs oplysninger også selv en studiebolig i københavnsområdet. Den vil dog kun fungere som en slags praktisk foranstaltning og er kun en formalitet. Nikolais bolig er nemlig stillet til rådighed af dronning Margrethe, og derfor kan Benedikte ikke flytte ind officielt uden at det halve kongerige skal involveres.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dronning Margrethe, 79, har stillet en bolig til Nikolais rådighed tæt på Amalienborg. (Foto: Jesper Sunesen)
– Vi skal huske, at Nikolai fik stillet boligen til rådighed i forbindelse med sin militærkarriere, men dronningen har også en interesse i, at Nikolai står på sine egne fødder. Det gør han med denne lejlighed, men Amalienborg skal jo ikke forvandles til et universitetskollegium. Så man kører det lige til kanten – og det er formentlig også derfor, at Benedikte ikke flytter ind officielt, siger kongehusekspert og forfatter, Søren Jakobsen til SE og HØR.