Kongelige29. marts 2025

Benedikte trak sig efter mere end 30 år: Ikke nævnt af kongehuset

2024 var et stort år for prinsesse Benedikte, men en af hendes største beslutninger er fuldstændig ignoreret i kongehusets årsberetning
Prinsesse Benediktes valg om at trække sig som protektor for Dansk Ride Forbund er ikke nævnt med et ord i kongehusets årsberetning.
Prinsesse Benediktes valg om at trække sig som protektor for Dansk Ride Forbund er ikke nævnt med et ord i kongehusets årsberetning.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dansk ridesport var i 2024 ramt af flere skandaler med historier om dårlig behandling af hestene.

Samtidig måtte de også sige farvel til deres protektor gennem mere end 30 år, da prinsesse Benedikte højst overraskende valgte at trække sig.

"Efter mere end 30 års trofast virke som protektor for Dansk Ride Forbund har H.K.H. Prinsesse Benedikte valgt at træde tilbage fra sin rolle. Prinsesse Benedikte har siden 1992 med stor dedikation støttet dansk ridesport og særligt haft fokus på hestevelfærd, som hun ofte har fremhævet som en hjertesag," lød det pludselig fra Dansk Ride Forbund i en pressemeddelse i efteråret.

Men på trods af denne store beslutning fra prinsessens side, er det fuldstændig forbigået i den nyligt udgivne årsberetning for kongehuset, som Billed Bladet først bemærkede.

Her er det istedet parasportens og spejderbevægelsen, der bliver nævnt, ligesom markeringen af hendes 80 års fødselsdag selvsagt også nævnes.

Selvom prinsesse Benedikte trak sig som protektor for Dansk Ride Forbund, er hun stadig tæt knyttet til sporten, hvor hun er æresmedlem af Foreningen til Den Ædle Hesteavls Fremme, Sportsrideklubben samt Dansk Amatør Rytter Klub.

Sponsoreret indhold