Kongelige14. juni 2023

Bhutans dronning og konge venter deres tredje barn

Dronningen af Bhutan er gravid
Bhutans konge, Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, og dronning, Jetsun Pema, skal være forældre for tredje gang.
Bhutans konge, Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, og dronning, Jetsun Pema, skal være forældre for tredje gang.
 Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Bhutans dronning Jetsun Pema er gravid.

Det meddeler dronningens mand, kong Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, på sin Instagram-profil.

”Deres Majestæter, Kongen og Dronningen, er glade for at kunne dele, at Hendes Majestæt venter deres tredje barn, som ventes til det tidlige efterår. Deres Majestæter vil gerne takke alle for lykønskninger og bønner", står der i opslaget.

Bhutan er et land, der ligger i Sydasien mellem Indien og Kina og har et befolkningstal på 807.601.

Snart bliver endnu en indbygger tilføjet til Bhutan, når kongen og dronningen får deres tredje barn.

Parret har i forvejen to drenge i alderen tre og syv år.

Sponsoreret indhold