Blev kun 46 år gammel: Ærkehertuginde er død

Ærkehertuginde Estelle af Østrig er død.
Hun blev blot 46 år gammel.
Det skriver Point De Vue, som også melder, at dødsårsagen er kræft.
Ifølge hendes nekrolog døde hun 4. marts, og hun blev stedt til hvile i franciskanerklosteret Cimiez i Nice.
"Det var her, under solen på Côte d'Azur, at Estelle og Carl Christian, fætter til den nuværende leder af det kejserlige hus, valgte at grundlægge deres hjem," lyder det i hendes nekrolog.
Ærkehertuginde Estelle blev gift med ærkehertug Carl Christian, oldebarn af kejser Karl I, den sidste hersker af Østrig-Ungarn, i 2007.
Parret fik i alt fem børn på henholdsvis 17, 15, 12, 10 og fire år.
De placerede alle et lys på hendes kiste, der også var dekoreret med fem hvide blomster.
Med til begravelsen var flere royale i form af blandt andet prinsesse Astrid af Belgien og prinsesse Marie-Astrid af Luxembourg.