Børnepsykolog: Derfor vælger Nikolai sin mor frem for sin far
Prins Nikolai, der for nylig fyldte 19 år, er meget tættere på sin mor end på sin far.
Det stod klart i sommeren, hvor prinsen prioriterede at holde ferie med 54-årige Alexandra frem for sin 49-årige far prins Joachim og 42-årige bonusmor prinsesse Marie.
Børnepsykolog John Halse er ikke overrasket over Nikolais valg.
– Det er klart, at Nikolai hellere vil tilbringe ferien med sin mor end sin far. Der er et bånd mellem mødre og deres børn, som man ikke kommer uden om, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nikolai og Alexandra. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Det spiller i den grad ind, at Nikolai er et af de danske børn, der oplever ikke bare én, men hele to skilsmisser. Ifølge Halse er det med til at gøre børn mere sårbare. Derfor gør Nikolai nu det, der føles mest sikkert.
– Skilsmisserne har gjort, at Nikolai tænker: ”Mor er jo den eneste, der er der konstant”. De andre relationer bliver skiftet ud hele tiden, forklarer han.
Forrygende oplevelse for Nikolai
I de seneste år har danskerne set Alex indtage en markant beskytterrolle over for sine børn. Når Nikolai går show for Dior eller laver modebilleder til Euroman, står hun og ånder ham i nakken.
– Hun vil også gerne vise kongehuset, at hun godt kan klare opdragelsen af Nikolai. Måske endda bedre, end dronningen kunne med sine sønner. Der er ingen tvivl om, at Alexandra jo har været der mere, end Margrethe var der for Joachim og Frederik, fortæller børnepsykologen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der har været godt gang i modelkarrieren for prinsen, som her går show for Dior i Paris. (Foto: MEGA)
Slip tøjlerne, Alex!
Men der er også en bagside af medaljen, mener Halse.
– Der er en risiko for, at når éns mor hele tiden kigger en over skulderen, kommer man aldrig til at løsrive sig og klare sig selv. Den dag hun ikke er der, er der jo en risiko for, at han ikke ved, hvordan man skal gøre tingene.
– Hvis man skulle give et råd, skulle det være: Slip tøjlerne! Lad Nikolai selv gå til modeshows, eller send en anden voksen med til dem som en overgang. Tilknytning er godt, men symbiose er noget rigtig skidt, siger Halse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Alexandra har svært ved at undvære Nikolai, mens han er i hæren. For nylig kunne SE og HØR berette, at grevinden var ked af det, fordi hun ikke kunne komme i kontakt med sin søn. (Foto: Mikael Rieck)
Alexandra rystet: Måtte ikke tale med Nikolai
Alexandra og Marie i pinlig kamp om prins Nikolai
Men Alexandra har svært ved at slippe sin søn. Da Nikolai lod sig interviewe af Euroman i august, bar hun endda Nikolais aflagte skjorte under hele interviewet.
– Du sagde noget om gradvist at give slip, sagde Nikolai til magasinet.
– Gradvist. Det er vist det optimale ord, svarede Alexandra.
Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden.