Kongelige28. februar 2020

Canada siger stop til Meghan og Harry: Vi vil ikke betale mere

Når Meghan og Harry ikke længere er en del af det britiske kongehus, vil den canadiske regering ikke betale for parrets sikkerhed i landet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-20_kl._09.23.18.jpg
 (Foto: MEGA)

Som resultat af Meghan Markles og Harrys udtræden af det britiske kongehus, vil den canadiske regering ikke længere være tvunget til at sørge for parrets sikkerhed, mens de er i landet.

- At hertugen og hertuginden af Sussex har valgt at flytte til Canada på deltidsbasis præsenterede vores regering for en række unikke og uforudsete omstændigheder, siger Canadas ministerium for offentlig sikkerhed til E!.

Fordi parret på nuværende tidspunkt fortsat er anerkendt som såkaldt internationalt beskyttede personer, har det indtil nu været påbudt den canadiske regering at betale for parret under deres ophold i landet. Men den regel er altså snart ikke gældende længere.

Det betyder, at parret nu enten selv skal sørge for at betale for den sikkerhed, de mener, er nødvendig, eller også er det op til det britiske kongehus at punge ud.

På parrets Sussex Royal-hjemmeside lægges der ikke skjul på, at Meghan og Harry mener, at de har et stort behov for den helt optimale sikkerhed grundet deres status:

- Det er aftalt, at hertugen og hertuginden af Sussex fortsat vil have behov for effektiv sikkerhed for at beskytte dem selv og deres søn. Det er baseret på hertugens offentlige status ved at være født ind i den royale familie, hans tjeneste i militæret, hertugindens egen, selvstændige profil og det delte trussel- og risikoniveau, der specifikt er blevet dokumenteret i løbet af de sidste år.

Om parret selv eller det britiske kongehus ender med at betale for et sikkert liv i Canada, vides endnu ikke.

Parret er godt i gang med at droppe alle formaliteterne. I denne uge bad den tidligere prins Harry om bare at blive kaldt Harry, og parret har desuden valgt at droppet "Royal" fra deres Sussex-brand.

Det er i sandhed en ny begyndelse for det højtprofilerede par.

Sponsoreret indhold