Kongelige31. oktober 2018

Charles giver lille George en sød og livsvarig gave

Prins Charles har givet sit første barnebarn, prins George, en gave, som den lille prins kan have glæde af hele livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/georgecharles.jpg
 Foto: MEGA

Femårige prins George har fået en gave af sin farfar, prins Charles, som han kan få glæde af resten af livet.

Den helt specielle gave plantede Charles, da George var blevet født tilbage i juli 2013, det fortæller Charles i den kommende dokumentar "Prins, søn og arving: Charles 70 år".

Her står prins Charles ved sit hjem i Skotland og peger over på en klynge af træer.

- Det er Georges skov, siger Charles om træerne og fortsætter:

- Som jeg bliver ældre, er det eneste jeg har lyst til at plante træer. Jeg tror, at det bliver sjovt for George at se træerne blive store i takt med, at han selv bliver stor.

Hertuginde Camilla er også med i den kommende dokumentar, og hun er med, når Charles taler om den fine gave til prins George.

- Du kan slet ikke forestille dig, hvor meget de er vokset. De var helt små, da de blev plantet, fortæller hun om træerne.

Artiklen fortsætter efter billedet fra prins Georges fødselsdag

Prins George skal nok få masser af muligheder for at se sine træer vokse. Han er nemlig en hyppig gæst i Skotland.

Både hos hans farfar, men også hos hans oldemor, dronning Elizabeth, på hendes slot, Balmoral.

Tidligere i år kom det frem, at lille George havde været med familien på sin allerførste jagt.

Noget der ikke ligefrem faldt i god jord hos alle. Efterfølgende bredte der sig nemlig stor kritik af familiens valg om at tage prins George med på jagt.

Også prins Georges far, prins William, var med på jagt fra en tidlig alder. George havde selvfølgelig ikke fået lov til at skyde selv endnu, der kommer endnu til at gå et par år. Prins William var 12 år gammel, da han første gang havde et gevær i hånden.

Sponsoreret indhold