Christopher er kong Frederiks frække ven: Klapper ham i røven, når han laver en fejl
LÆS OGSÅ: Forsvarer Cecilie efter shitstorm
De har ikke gjort meget ud af at fortælle omverdenen om venskabet.
Men i et stort interview med Euroman afslører musikeren Christopher, 32, nu, at han og kong Frederik er private og nære venner.
- Jeg er blevet inviteret til at være padelpartner med Kongen, fortæller han til bladet, men må denne gang skuffe Frederik, da han er på tour, selvom de to er inviteret til Nordsjælland, hvor en privat bane venter på dem.
De to kender dog hinanden særdeles godt, fortæller musikeren, som er i gang med at erobre pigehjerter i hele verden.
- Jeg kalder ham altså bare Frede, lyder det fra Christopher, som udover kælenavnet også har en meget personlig tilgang til vennen.
- Jeg giver ham et klap i røven, når han laver en fejl, lyder det videre i det store interview.
I det kan man også læse, at Christopher er i gang med et meget hemmeligt filmprojekt, som betyder, at hans faste filmmand Victor konstant har et kamera rettet i musikerens retning.
Om det også er tilfældet, når Frede får et slag bagi på padelbanen, må tiden vise, hvis og når dokumentaren en dag når danske tv-skærme.
Du kan læse hele interviewet her og i den fysiske udgave af Euroman, som kommer på gaden i denne uge.