Dårligt vejr ødelægger Kong Frederiks planer: Aflyser

LÆS OGSÅ: Kong Frederik i brøler: Helge Adam Møller får ham til at rødme
Kong Frederiks besøg i Grønland er blevet alvorligt decimeret på grund af dårligt vejr.
Sammen med Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, skulle han mandag aften være fløjet til verdens største ø, men måtte udskyde flyrejsen med et helt døgn på grund af kraftig storm.
Og nu fortsætter vejret med at lægge hindringer i vejen for kongens officielle besøg.
Nu er en planlagt tur til Forsvarets Station Nord aflyst på grund af vejret, oplyser Forsvaret til TV 2.
Station Nord er en dansk militær og videnskabelig station beliggende i det nordøstlige Grønland omkring 1700 kilometer nord for polarcirklen, skriver mediet.
Besøget på Station Nord skulle have fyldt halvdelen af kongens besøg, som nu alene består af et besøg i hovedstaden Nuuk.
Medmindre vejret driller yderligere, landet kongen i aften, og det bliver hans første besøg i Grønland siden Donald Trumps trusler om at tage øen fra Danmark med henvisning til den internationale sikkerhed.