Kongelige9. september 2022

To dage før hendes død: Her er det SIDSTE billede af dronning Elizabeth

Dronning Elizabeth døde torsdag i en alder af 96 år. Få dage før sin død lod hun sig fotografere – formentlig for sidste gang
Dronning Elizabeth fotograferet to dage før sin død.
Dronning Elizabeth fotograferet to dage før sin død.
 Foto: Ritzau Scanpix

Blot to dage før hun døde, lod en smilende dronning Elizabeth sig fotografere på Balmoral-slottet. Disse billeder blev efter alt at dømme de sidste af den nu afdøde dronning.

Billederne viser den 96-årige dronning Elizabeth, der står Balmorals ikoniske Drawing Room iført skotskternet nederdel og grå cardigan.

To dage før sin død tog dronning Elizabeth imod Liz Truss, der netop var blevet landets nye premierminister. Audiencen foregik i det såkaldte Drawing Room på Balmoral. 

 
To dage før sin død tog dronning Elizabeth imod Liz Truss, der netop var blevet landets nye premierminister. Audiencen foregik i det såkaldte Drawing Room på Balmoral.
 Foto: Ritzau Scanpix

Her tog hun 6. september imod Liz Truss, der kort forinden var blevet udnævnt til landets premierminister efter den afgåede Boris Johnson.

Selv om dronning Elizabeth støttede sig til sin stok, var der alligevel intet, der antydede, at hun blot to dage senere sov stille ind. På billederne fornemmer man således kun smil hos dronningen, der altså døde to dage senere – 8. september – 96 år gammel.

Dette billede blev taget tirsdag den 6. september. To dage senere døde den britiske dronning Elizabeth. Hun blev 96 år.
Dette billede blev taget tirsdag den 6. september. To dage senere døde den britiske dronning Elizabeth. Hun blev 96 år.
 Foto: Ritzau Scanpix

Kort inden hendes død meddelte det britiske kongehus, at dronningen var syg og under lægers observation. Umiddelbart efter hastede hele dronningens familie til slottet Balmoral, der ligger i det østlige Skotland. Alle dronningens fire børn nåede at være til stede på Balmoral.

Elizabeths liv i billeder

Dronning Elizabeth nåede at være britisk dronning i 70 år og indtog tronen i 1952. Hun var den længst siddende monark i Storbritanniens historie.

Dronningens ældste søn, Charles, blev med øjeblikkelig virkning konge og er dermed Storbritanniens nye statsoverhoved med titlen kong Charles III.

Sponsoreret indhold