Læs også
Kongelige31. december 2022 (opd. 31. december 2022)
Danmark holder vejret: Siger hun DET klokken 18?
Hvis dronningen nævner konflikten med sin yngste søn, vil det formentligt være indirekte, mener flere kongehuskendere
Af Ritzau
2022 er næppe gået på den måde, som dronning Margrethe havde håbet.
Foto: Ritzau ScanpixLÆS OGSÅ: Her "fyrer" hun sin mand
Når dronning Margrethe i traditionen tro samler danskerne foran tv-skærmen nytårsaften, vil det være efter et usædvanligt år i kongehuset.
For selv om der har været meget at fejre, har den historiske konflikt om titler mellem dronningen, kronprinsparret og prins Joachim og prinsesse Marie, fyldt meget i medierne.
Historikere og kongehuseksperter er dog uenige om, hvor meget dronningen vil italesætte konflikten i sin tale.
Michael Bregnsbo, kongehusekspert og historiker på Syddansk Universitet, gætter på, at konflikten med prins Joachim er med.
Måske vil dronningen sige det direkte, ligesom hun gjorde, da hun i 2015 afsluttede talen med en kort bemærkning om, at prins Henrik ville gå på pension.
- Men det er nok mere sandsynligt, at hun vil nævne det i almene og generelle vendinger, så man som seer selv skal tolke, at det er det med prins Joachim, hun hentyder til, siger Michael Bregnsbo.
Konflikten handler om, at Nikolai, Felix, Athena og Henrik, der er prins Joachims børn, fra 1. januar ikke længere tituleres prinser og prinsesse. I stedet vil de have titel som grever og komtesse.
Læs også
Sidste dag som prinser: Det skal Nikolai og Felix lave
Det fik prins Joachim til at reagere med stærke ord, da beslutningen blev meldt ud.
I det første interview han gav, efter at beslutningen var blevet truffet, sagde han blandt andet, at hans børn var blevet "gjort fortræd".
Efterfølgende mødtes han med sin mor på Fredensborg Slot. Her blev de enige om at se fremad, oplyste kongehuset i oktober.
Sebastian Olden-Jørgensen, som er historiker og kongehusekspert ved Københavns Universitet, forventer i modsætning til Michael Bregnsbo ikke, at dronningen vil sætte ord på konflikten.
- Det kan jeg dårligt forestille mig. Og hvis hun gør det, så bliver det kun i den allermest diskrete, anerkendende form. Det bliver jo meget svært. Og der er rigeligt meget andet at tale om, siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Bag om talen
* Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972. I januar samme år var hendes far, Frederik IX, død, og hun var blevet regent.
* Talen i år er hendes nummer 51.
* Langt de fleste nytårstaler er holdt fra dronningens arbejdsværelse i Christian IX's palæ på Amalienborg. Det er i samme rum, hvor hun til hverdag modtager blandt andre statsministeren og udenrigsministeren.
* Umiddelbart efter talen ønsker dronningen de tilstedeværende pressefotografer og tv-produktionen "godt nytår", hvorefter dronningen forlader arbejdsværelset på Amalienborg for at deltage i sin private nytårsfejring.
* Det er en tradition, at dronningen sender nytårshilsner til alle i rigsfællesskabet og til danskere ude i verden.
* Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian IX's såkaldte "skåltale for fædrelandet", der første gang blev holdt af kongen tilbage i 1880'erne.
* Kong Frederik VIII introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: "Gud bevare Danmark", der senere blev genoptaget af kong Frederik IX, og som endnu fungerer som afslutning på dronningens nytårstaler.
Kilder: kongehuset, Ritzau.
Han fremhæver, at dronningen også i år endelig fik fejret, at hun har siddet på tronen i 50 år. Det vil hun formentligt takke for.
Jubilæet skulle havet været markeret i januar, men blev på grund af coronasituationen udskudt til september.
Dog blev der i sidste øjeblik ændret i planerne, da den britiske dronning Elizabeth døde i september. Kongehuset besluttede nemlig at tone folkefesten ned.
Det betød, at dronningen og den kongelige familie alligevel ikke viste sig på balkonen på Amalienborg, og at dronningen droppede to karetture gennem København.
Udenfor kongehuset er krigen i Ukraine formentligt noget, som dronningen vil nævne, vurderer Sebastian Olden-Jørgensen.
- Hun vil formentligt sige, at vi skal påskønne vores egne, sikre forhold, og at vi har taget pænt imod det ukrainere, der er kommet, siger han.
Siden dronning Margrethes første tale i 1972 er det blevet til 50 nytårstaler - og tale nummer 51 nærmer sig.
Klare krav til talen
* Talen skal give modtagerne en følelse af et nationalt tilhørsforhold.
* Det gør dronningen, ved at hun eksempelvis kan tale om det danske folk, landets geografi, sprog, historie, kultur, sindelag og vilje til sammenhold.
* Når hun for eksempel henviser til situationen i Danmark under Anden Verdenskrig, sender en hilsen til befolkningen på Færøerne og i Grønland eller citerer en salme, får det i hvert enkelt tilfælde en symbolsk betydning for det at være dansk.
* Med Grundlovens udtryk er nytårstalen en "indskrænket-monarkisk" tale. Det viser sig, ved at udkastet til nytårstalen kommer fra Statsministeriet, der igen får den endelige tale til gennemlæsning, efter at dronningen i samråd med sin kabinetssekretær har færdiggjort den.
* Samarbejdet mellem Statsministeriet og hoffet skal sikre, at dronningen og regeringen er på linje med hinanden.
* Så vidt vides, har Statsministeriet aldrig fundet anledning til at censurere eller rette i det færdige manuskript.
Kilde: danmarkshistorien.dk