Kongelige8. december 2022

Danskerne undrer sig: Hvor er prins Joachim og prinsesse Marie?

Det danske kongehus har lavet en digital julekalender, hvor danskerne kan se, hvad der sker bag den kongelige kulisse, men mangler der nogen?
Mens resten af familien hygger på Amalienborg, så fejrer prins Joachim og prinsesse Marie julen i Paris. Her er de til en julebazar i Frederikskirken, den Danske Kirke i Paris.
Mens resten af familien hygger på Amalienborg, så fejrer prins Joachim og prinsesse Marie julen i Paris. Her er de til en julebazar i Frederikskirken, den Danske Kirke i Paris.
 Foto: Martin Høien

December er en magisk tid med æbleskiver, sne og julekalendere, som både små og store kan få glade af.

I de royale gemakker er de også blevet ramt af det gode julehumør, og derfor har det danske kongehus lavet en digital julekalender, hvor danskerne kan få et indblik i, hvad der foregår i den kongelige familie, når de viser billeder fra private stunder.

Siden den 1. december har man kunne se, hvordan Josephine og Vincent pynter op på Amalienborg, hvordan køkkenet laver Prins Henriks “nonneprutter”, og man kommer også en tur forbi både postkontoret og vaskeriet.

Men nogle har undret sig over én ting i julekalenderen “Jul bag slottets vinduer”. For mangler der ikke nogen?

For mens kronprinsparrets børn og hunde er blevet vist, har der endnu ikke været en låge, hvor prins Joachim og hans familie gemmer sig bag.

Men kommer de mon senere?

– Det kan vi desværre ikke give svar på, fortæller kongehusets kommunikationsafdeling til SE og HØR.

Dronning Margrethe har heller ikke været at finde bag en låge i julekalenderen endnu, men det er dog fraværet af prins Joachim og hans familie, der er undrer folk. 
Dronning Margrethe har heller ikke været at finde bag en låge i julekalenderen endnu, men det er dog fraværet af prins Joachim og hans familie, der er undrer folk.
 Foto: Mikael Rieck

Men der er dog stadig mange dage til jul, så man kan jo få lov at håbe, at Joachim på et tidspunkt popper op bag en af lågerne.

Iskold luft

Der er en god grund til, at der bliver spekuleret i, hvorvidt prinsen i Frankrig er med eller ej.

Dronning Margrethe meldte i september meldte, at Joachims børn ville miste deres titler som prinser og prinsesse, og siden da har der ikke været god stemning i kongehuset.

Prins Joachim og prinsesse Marie var ude at fortælle, at de flere dage efter beslutningen ikke havde snakket med dronningen, siden det hele var sket, og en familiestrid fandt sted i den offentlige presse.

Det sidste er nu, at Joachim ikke flytter tilbage til Danmark, efter hans arbejde som forsvarsattaché i Paris er slut, men om han alligevel bliver en del af den danske kalender må tiden vise.

Sponsoreret indhold