Kongelige9. september 2022

Den sidste dronning: Nu er der ikke andre end dronning Margrethe

Efter dronning Elizabeths død er den danske dronning den eneste suveræne dronning i verden
Dronning Margrethe er den sidste dronning med magt tilbage i verden.
Dronning Margrethe er den sidste dronning med magt tilbage i verden.
 Foto: Hanne Juul

Mens den triste nyhed om den britiske dronning Elizabeths død spreder sig i verden, så står nu en ting fast.

Dronning Margrethe er den sidste suveræne dronning, der er tilbage.

Der er i alt 29 suveræne monarkier, og nu hvor kong Charles har overtaget tronen i Storbritannien, er der altså heller ikke flere dronninger tilbage i monark-gryden – med undtagelsen af den danske dronning Margrethe.

En suveræn monark leder en suveræn stat, hvor monarken har det sidste ord. I Danmark skal dronning Margrethe også underskrive alle lovforslag, før de kan blive vedtaget.

Der findes egentlig 43 suveræne stater, men det britiske kongerige dækker over 14 lande udover Storbritannien. Her i blandt Canada, Australien og New Zealand.

Selv om der kun er én suveræn dronning i verden lige nu, er der en ny klar i tronfølgen.

I Sverige står kronprinsesse Victoria nemlig til at overtage tronen, når 76-årige kong Carl Gustaf en dag abdicerer eller dør.

I faktaboksen herunder kan du se verdens suveræne stater, og hvem monarken er.

Verdens suveræne stater og deres monark

Andorra: “Med”-prins Emmanuel Macron og “Med”-prins Ærkebiskop Joan Enric Vives i Sicíli.

Storbritannien & Nordirland, Antigua og Barbuda, Australien, Bahamas, Belize, Canada, Grenada, Hamaica, New Zealand, Papua New Guinea, Saint Kitts and Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Salomonøerne og Tuvali: Kong Charles

Bahrian: Kong Hamad bin Isa Al Khalifa

Belgien: Kong Philippe

Bhutan: Kong Jigme Khesar Namgyel Wangchuck

Brunei: Sultan Hassanal Bolkiah

Cambodja: Kong Norodom Sihamoni

Danmark: Dronning Margrethe

Eswatini: Kong Mswati

Japan: Kejser Naruhito

Jordan: Kong Abdullah

Kuwait: Wmir Nawaf Al-Ahmad Al-Jaber Al-Sabah

Lesotho: Kong Letsie

Liechtenstein: Fyrst Hans-Adam

Luxembourg: Storhertug Henri

Malaysia: Kong Abdullah Sultan Ahmad Shah

Monaco: Prins Albert

Marokko: Kong Mohammed

Nederlandene (Holland): Kong Willem-Alexander

Norge: Kong Harald

Oman: Sultan Haitam bin Tariq

Qatar: Emir Tamim bin Hamad Al Thani

Saudi-Arabien: Kong Salman

Spanien: Kong Felipe

Sverige: Kong Carl Gustaf

Thailand: Kong Vajiralongkorn

Tonga: Kong Tupou

De Forenede Arabiske Emirater: Præsident Mohamed bin Zayed Al Nahyan

Vatikanstaten: Pave Francis

Sponsoreret indhold