
Der var hun! Prinsesse Isabella ankommer til mere fødselsdagsfejring

LÆS OGSÅ: Gør som Maria Fantino: Denne designer står bag prinsesse Isabellas ikoniske orange kjole
Hun er blevet fejret både på Aarhus Rådhus og i Det Kongelige Teater i København, men fødselsdagsfestlighederne er ikke forbi for prinsesse Isabella.
Prinsessen, der i dag mandag fylder 18 år, blev også søndag aften fejret på Amalienborg, hvor de tætteste venner og familie - heriblandt farmor dronning Margrethe - kom for at feste med.
Isabellas venner og veninder fra Øregard Gymnasium var også dukket op i deres fineste skrud. Det viser billeder, som BILLED-BLADET bragte søndag aften.


Hvad der skal ske i dag, står hen i det uvisse, men ifølge SE og HØRs udsendte har der været masser af kørsel fra og til Amalienborg mandag eftermiddag.
Både kong Frederik og dronning Mary blev tidligere på dagen set forlade Amalienborg for at vende tilbage godt to timer senere omkring klokken 16.


Omkring klokken 17 ankom prinsesse Isabella så bag rattet på en sort Audi. Her styrede hun den sorte bil sikkert over slotspladsen med et stort smil på løben og en veninde på passagersædet.
