Derfor skifter prins Charles (måske) navn
Vi kender ham i dag som Charles, men når den 73-årige britiske tronarving en dag bliver konge, kan det være, vi skal kalde ham noget helt andet.
Royale eksperter fortæller til Daily Star, at Charles muligvis vil vælge at gå under navnet kong George VII - og ikke kong Charles III, som det ellers står i kortene.
Årsagen til det mulige navneskifte er, at navnet kong Charles historisk set ikke har været det mest heldige.
Kong Charles I blev henrettet for forrædderi, mens kong Charles II, der var kendt for sit muntre kærlighedsliv, regerede over Storbritannien, da pesten og storbrande raserede i London.
- Det ville ikke bare være en hyldest til hans bedstefar (kong George VI, red.), men også en slags kærlig hyldest til hans afdøde bedstemor, som han elskede, lyder det fra Dickie Arbiter, der er tidligere pressesekretær ved Buckingham Palace.
Artiklen fortsætter under billedet.
Storbritanniens nuværende og kommende regenter: Dronning Elizabeth, prins Charles, prins William og prins George. Foto: MEGA
Prins Charles' fulde navn er Charles Philip Arthur George, og han kan frit vælge, om han vil regere med sit fornavn eller et af sine mellemnavne.
Dronning Victoria blev døbt Alexadrina Victoria, Edward VII's navn var Albert Edward, mens George VI fulde navn var Albert Frederick Arthur George.