Kongelige19. juni 2020

Det døjer prins Charles stadig med efter coronavirus

I marts blev den 71-årige prins testet positiv for coronavirus, og han døjer stadig med nogle ubehagelig følger
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tilbage i marts meddelte det britiske kongehus, at 71-årige prins Charles var testet positiv for coronavirus.

Trods den kedelige diagnose blev det oplyst, at den britiske tronarving ikke var alvorligt ramt af den frygtede virus.

- Han har udvist milde symptomer, men er ellers ved godt helbred og har arbejdet hjemmefra de seneste dage, lød det dengang.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega681036_018.jpg
 Foto: MEGA

Prins Charles slap med milde symptomer, da han i marts blev smittet med coronavirus. Foto: MEGA

Da prins Charles tirsdag sammen med sin hustru Camilla forleden besøgte sundhedspersonalet på Gloucestershire Royal Hospital, afslørede den 71-årige tronarving, at han stadig døjer med følgevirkningerne efter virusset, der i skrivende stund har været årsag til knap 449.000 dødsfald verden over.

- Han talte om sin personlige erfaring, så hans førstehånds-oplevelse, fortæller Jeff Mills, der hilste på prinsen, til BBC.

- Han talte også om, at han mistede sin lugte- og smagssans, på en måde følte han stadig, han havde de symptomer nu, tilføjer Mills.

BBC fortæller yderligere, at Charles og Camilla i den grad tog anbefalingerne om at holde afstand alvorligt: Prinsen hilste derfor med en namaste-gestus, hvor han holder håndfladerne sammen, fremfor det sædvanlige håndtryk.

Sponsoreret indhold