Kongelige27. maj 2021

Dramaet eskalerer: Prins Harry førte dronningen bag lyset

Dramaet omkring prins Harrys forhold til sin royale familie fortsætter. Nu fortæller en kilde, at den 36-årige prins førte sin farmor – dronning Elizabeth – bag lyset i forbindelse med en ny dokumentar
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det sendte chokbølger over det meste af verden, da prins Harry og hertuginde Meghan i januar sidste år meddelte, at de ville træde tilbage som fremtrædende medlemmer af kongehuset.

Chokbølgerne nåede bestemt også det britiske kongehus, hvor der efterfølgende florerede talrige historier om, at dronning Elizabeth ikke var blevet advaret eller varslet om den opsigtsvækkende beslutning.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dronningen_og_harry_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Dronning Elizabeth var eftersigende ikke vidende om, at prins Harry ville tale så negativt om kongehuset i den nye dokumentar. Foto: MEGA

Nu afslører en kilde desuden, at den 95-årige dronning Elizabeth blev ført bag lyset af selveste prins Harry i forbindelse med en ny og opsigtsvækkende dokumentar, som prins Harry medvirker i.

Det skriver News.

Ifølge kilden havde dronning Elizabeth tilbage i 2018 givet sit barnebarn grønt lys til at medvirke i en dokumentar, fordi prins Harry havde fortalt, at dokumentaren ville fokusere på soldaters mentale helbred – og intet andet.

Men sådan gik det bestemt ikke.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega572665_049.jpg
 (Foto: MEGA)

Harry og Meghan flyttede til USA sidste år i et forsøg på at leve et mere anonymt liv. Siden har de dog medvirket i flere skelsættende interviews. Foto: MEGA

I stedet rettede prins Harry endnu en skarp kritik mod kongehuset – og dermed dronningen – i dokumentaren ”The Me You Can't See", som netop har fået premiere på Apple TV+.

Ifølge en kilde tæt på kongehuset undlod prins Harry at fortælle dronningen, at han altså ville komme med udleverende udtalelser om kongehuset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega572665_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Både Meghan og Harry har talt kritisk om kongehuset, efter de trådte tilbage. Foto: MEGA

I ”The Me You Can't See" fortæller prins Harry, at han bestemt ikke følte sig set eller hørt af kongehuset i sin barndom – og særligt ikke i forbindelse med sin mors tragiske død i 1997.

- Jeg var ikke i et miljø, hvor man blev opmuntret til at tale om det, det blev bare mast på en måde, fortæller prins Harry blandt andet i dokumentaren.

Prinsen fortæller desuden, at hans royale familie bare sagde til ham, at han skulle smile og leve med det, når det kom til hans mentale sundhed:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega426361_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Dronning Elizabeth og prins Harry under et mere muntert øjeblik i maj 2019. Foto: MEGA

- Familiemedlemmer har sagt, jeg bare skulle spille spillet, og så ville mit liv blive nemmere, men jeg har meget af min mor i mig. Jeg føler, jeg står uden for systemet, men jeg sidder stadig fast i det. Den eneste måde at befri én selv på er at fortælle sandheden, fortæller han.

Det britiske kongehus har ikke udtalt sig offentligt om den nye dokumentar eller de vilde anklager mod dem.

Sponsoreret indhold