Dronning Anne-Marie i sorg: Til begravelse med kronprins Pavlos
LÆS OGSÅ: Prinsesse Kates onkel vil være realitystjerne: Skal være med i stort realityprogram
Dronning Anne-Marie af Grækenland var lørdag til begravelse i Athen.
Her sagde hun sammen med sin søn kronprins Pavlos farvel til den græske arkæolog Emilia Geroulanos.
Det skriver den kongelige blogger Andreas Megos på Instagram.
Emilia Geroulanos gik bort sidste onsdag i en alder af 90 år.
Ifølge BILLED-BLADET var det gennem Emilias mand, Marinos Geroulanos, at Emilia kom helt tæt på dronning Anne-Marie og familien.
Marinos skulle have været privatsekretær for dronning Anne-Maries svigerfar, kong Paul, og derefter ceremonimester til kong Konstantin.
Andreas Megos har også delt tre billeder fra begravelsen, hvor man kan se dronning Margrethes søster og søn kronprins Pavlos.
Hvis man skal bedømme ud fra billederne fra Andreas Megos, er det også til at se, at Emilia Geroulanos var en højt elsket kvinde i Athen.
Til begravelsen lørdag var der stort fremmøde.
Sidste år i januar måtte dronning Anne-Marie desværre også møde op til en begravelse.
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie havde været gift i 59 år, da hun sidste år måtte tage afsked med sin ægtemand.