Kongelige1. april 2019

Dronning Elizabeth dropper at køre bil

92-årige dronning Elizabeth vil ikke længere køre bil på offentlig vej
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega343032_001.jpg
 Foto: MEGA

Dronning Elizabeth er færdig med selv at køre bil.

I hvert fald på offentlig vej. Det skriver The Sunday Times.

Dronning Elizabeth har som den eneste i hele Storbritannien haft det privilegie, at hun har kunnet køre bil uden kørekort.

Men det er altså slut nu.

Det er hendes sikkerhedsteam, der har rådet hende til at lægge bilkørslen på hylden, efter hendes 97-årige ægtemand var involveret i en trafikulykke tidligere på året.

I stedet vil dronning Elizabeth nu blive fragtet rundt af privatchauffører, når hun skal rundt i landet.

Dronning Elizabeth har aldrig formelt taget et kørekort, men da hun var en del af det britiske militær under 2. Verdenskrig blev hun trænet i kørefærdigheder og som mekaniker.

Samtidig har Elizabeth også haft det privilegie, at hun har kunnet køre i biler uden nummerplader.

Det anslås at dronningens bilpark har en værdi af 85 millioner kroner.

Dronning Elizabeth, der fylder 93 år senere på måneden, kan stadig køre bil på sine private veje, der ligger omkring landstedet Sandringham.

Prins Philip har også lagt sit kørekort på hylden. Det gjorde han i forbindelse med den ulykke han var involveret i tidligere på året.

Den 17. januar kørte prinsen med sin Land Rover ind i en Kia, hvor der sad to kvinder og en baby.

Ulykken skete tæt på prins Philips ejendom i Sandringham, hvor den kongelige familie tilbragte julen.

Sponsoreret indhold