Dronning Margrethe afslører: Det spiser jeg til morgenmad
En gruppe skolebørn fik virkelig lov til at få stillet deres nysgerrighed, da de fik lov at stille dronning Margrethe spørgsmål i TV 2-programmet "Børnenes dronning".
Programmet er optaget i anledning af, at 100 børn havde lavet malerier til dronningen i forsinket fødselsdagsgave.
Og i den forbindelse fik børnene lov til at stille regenten spørgsmål.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er nemt at spise som en dronning. Foto: Hanne Juul
Et af børnene, der havde fået lov til at komme med i Riddersalen på Christiansborg, hvor dronningen tog imod den forsinkede fødselsdagsgave, spurgte, hvad hun fik at spise til morgenmad.
Og her var der hverken croissanter eller røræg på menuen, afslørede dronningen, der svarede:
- Jeg får et glas mælk og en kop kaffe, og så spiser jeg en lille portion havregrød og måske lidt brød med marmelade eller honning på.
Så det er altså ganske nemt at spise som... en dronning.