Dronning Margrethe bryder med traditionen: Hun har taget beslutningen
LÆS OGSÅ: Efter chokmelding: Sådan står det til med dronning Margrethes helbred
Plejer er død.
Eller i hvert fald i Kongehuset.
Det må man konstatere, efter det danske kongehus i dag har bekræftet overfor Sjællandske Nyheder, at dronning Margrethe har valgt at tage ophold på Fredensborg i denne vintersæson. En nyhed, som HER&NU også tidligere har omtalt.
Det er nemlig stik imod den tradition, som har været fast gennem længere tid. Normalvis opholder dronningen sig nemlig på Amalienborg vinteren over.
Det vides endnu ikke, hvor lang tid dronningens ophold på Fredensborg vil vare, men kongehuset har oplyst til Sjællandske Nyheder, at det ikke er en permanent beslutning.
Tilbage i hopla
I starten af efteråret 2024 lagde Fredensborg rammer til den skrækkelige nyhed om, at dronning Margrethe var faldet og havde slået både ryggen og hånden, hvorfor hun blev indlagt på Rigshospitalet.
Det var nemlig lige præcis på Fredensborg, at uheldet havde fundet sted.
Faldet resulterede i en skinne på hånden og en nakkekrave, som dronningen skulle bære i nogle måneder.
I dag er dronning Margrethe dog tilbage i hopla, hvilket sås, da hun medvirkede i kong Frederik og Dronning Marys først nytårstaffel som værter.