Dronning Margrethe: Derfor smiler hun nu
Smilene har siddet løst på 78-årige dronning Margrethe, siden hun i februar mistede sin ægtemand gennem 50 år, prins Henrik.
Ved ethvert arrangement optræder en tydeligt munter og afslappet regent foran store menneskemængder og kameraer.
Det kunne lyde som en upassende reaktion på at have mistet en livsledsager, men faktisk er det ganske naturligt.
For pårørende kan ofte mærke en stor lettelse, når et dement familiemedlem giver slip på det liv, der i den sidste tid ændrer sig drastisk.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Allerede under prins Henriks bisættelse viste dronning Margrethe overskud. Ved den lejlighed blev der dog også fældet tårer. (Foto: All Over Press)
Vigtigt at leve videre
– Jeg tror ikke, der er noget, der er så hårdt som at være tæt på en, der har en demenssygdom.
– Det er som regel et langt forløb, når man har haft demenssygdomme inde på livet, og der er mange bekymringer.
– Så det er klart, at når det slutter, og man har set vedkommende være sløj og forpint til sidst, kan man føle en lettelse, samtidig med at det er meget sorgfyldt, siger chefrådgiver på Demenslinien Else Hansen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Op til påske besøgte en glædestrålende Margrethe udstillingen ”Fra dronningens garderobe” i Aarhus. (Foto: Dan Mariegaard)
– Denne følelse af lettelse kan være svær for mange at forstå, og derfor oplever flere at blive flove over at have det sådan.
– På det punkt er det også en svær sygdom, fordi de pårørende kan stå og føle skyld og skam. Men der siger vi i Demenslinien, at de jo har gjort, hvad de kunne, og nu er det vigtigt at leve det liv, man har foran sig.
– Ægtefællen har helt sikkert ikke ønsket, at man skulle forblive i en sorgsituation, siger den erfarne demensrådgiver.
Prins Henrik overraskede Margrethe i kirken
Skrev om sorg
Den filosofi havde prins Henrik helt sikkert også, inden han sagde sit sidste farvel til sin elskede Daisy den 13. februar i år.
– Hvis håbet er gået bort, og ulykken står som en trussel, hold op med at male alt sort, din himmel bliver så ussel, skrev prinsen i digtet ”Beslutning”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da dronning Margrethe blev modtaget med fakkeltog i Fredensborg i marts, tog hun ordet og udtrykte sin glæde. (Foto: Dan Mariegaard)
Opfordringen har dronningen bestemt taget til sig.
Siden hofsorgen sluttede midt i marts, har dronningen strålet som en forårssol og udelukkende spredt farve og glæde omkring sig.
Derfor var Frederik der ikke
Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.