Kongelige16. april 2025

Dronning Margrethes gravhund, Tillia, stjal rampelyset: Var her, der og alle vegne

Godt nok er dronning Margrethe hovedpersonen i dag, onsdag, men da kongefamilien trådte ud på Fredensborg Slot, var det gravhunden Tillia, som alles øjne hvilede på
Selvom dronning Margrethe er dagens hovedperson, fik gravhunden Tillia også en masse opmærksomhed.
Selvom dronning Margrethe er dagens hovedperson, fik gravhunden Tillia også en masse opmærksomhed.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dronning Mary overraskede kærestepar til prinsesse Isabellas fødselsdag

Da kongefamilien med dronning Margrethe i front trådte ud på Fredensborg Slot, var det faktisk ikke fødselaren, som var først ude af døren.

Det var i stedet dronning Margrethes gravhund Tillia.

Menneskets bedste ven var ved dronningens side.
Menneskets bedste ven var ved dronningens side.
 Foto: Hanne Juul

Dronningens trofaste firbenede vogter spænede hurtigt ned ad trappen, og tv-billederne viste også en hund med meget energi.

Tillia løb glad rundt foran trappen, inden hun for en stund tilsluttede sig kongefamilien igen.

Men ikke længe efter stak gravhunden af igen, hvilket fik alle medlemmer fra kongefamilien til at grine og holde øje med Tillia.

I sidste ende fik dronning Margrethe dog styr på den kære gravhund, som satte sig lige ved siden af dronning Margrethes stol.

"Hej alle. Og farvel!" Tillia havde meget energi, som skulle bruges.
"Hej alle. Og farvel!" Tillia havde meget energi, som skulle bruges.
 Foto: Hanne Juul

Sponsoreret indhold