Dronningens galante milliardærven
Et år er gået, siden prins Henrik døde, og dronning Margrethe fik titlen enke.
Men tiden som alene har ikke nødvendigvis gjort regenten ensom.
For i kulissen har en af prins Henriks gamle rejsekammerater stået klar til at holde den 78-årige med selskab.
Det er den 67-årige stenrige forretningsmand Fritz Schur, som gennem en årrække har befundet sig i regentparrets omgangskreds gennem sit venskab med prinsen – men som langtfra er blevet glemt, efter at Henrik ikke længere er blandt os.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Schur har talent for at begå sig i magtfulde kredse – her underholder han sin gamle jagtven prins Henrik, dronning Margrethe og den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt. (Foto: Aller Media)
Siden har Schur holdt den tætte kontakt til dronningen, for sommerferien 2018 tilbragte de to sammen på Margrethe og Henriks gamle sommerslot i Frankrig, Château de Cayx.
Forretningsmanden, der har titel af både generalkonsul, kammerherre og kommandør af Dannebrogordenen, har i mange år været kendt som en mand, der nyder at slå ud med armene og vise sin rigdom frem.
Det sker blandt andet med store fester i hans enorme hjem, Christiansholm Slot i Klampenborg, hvor en butler sørger for ejerens daglige velbefindende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dronningen er vant til mænd med store armbevægelser – hun var gift med prins Henrik i 50 år. (Foto: Mikael Rieck)
Legeonkel for prinserne
Blandt de mange fester er et årligt wienerbal om vinteren – hvor den finest tænkelige gæst, landets dronning, i år troppede op, selv om hun ikke længere har sin kavaler med sig.
Det nære venskab med dronningen, er med til at gøre Fritz Schur til en helt særlig herre, der må være både galant og godt selskab.
Artiklen fortsætter under billedet ...
De kongelige venskaber strækker sig over tre generationer for den omsorgsfulde 67-årige, der gerne holder prinsesse Isabella i hånden. (Foto: Aller Media)
– Jeg kan ikke pege på nogen anden figur fra en borgerlig baggrund, der er nået længere socialt, end Fritz Schur er.
– Man kan ikke nå længere, end han er. Han favner flere generationer i kongehuset, siger forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen, der har skrevet om blandt andre Fritz Schur i bogen ”Overklasseliv”.
For det er ikke bare dronningen, der er blevet charmeret af milliardæren. Kronprinsparret er også blevet venner med den tidligere bestyrelsesformand for både SAS, PostNord og DONG. Endda så nære venner, at forretningsmanden er set passe børnene ganske alene.
– De fire børn må også kunne lide ham som legeonkel, for ellers ville han aldrig få sådan en position, siger Søren Jakobsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
En tur i Tivoli alene med fire skønne unger – som så også er prinser og prinsesser. Når Fritz ikke styrer nogle af landets store virksomheder, passer han kronprinsparrets børn. (Foto: Claus Poulsen)
Derfor sad prins Henriks bedste ven alene på familierækkerne
Meget privat
Fritz Schur selv er en særdeles privat person, der ikke ynder at fortælle omverdenen meget om sit fantastiske liv.
Derfor ved man kun meget lidt om den personlighed, som tydeligvis passer perfekt ind i den kongelige familie.
– Det siges om dronningen, at hun er en meget kritisk dame, når det gælder hendes selskab. Det skal være begavede mennesker, der har noget nyt at byde på, og er de kedelige, mister hun opmærksomheden. Så det må han kunne.
Og så må han vide noget om kunst, men det er noget af det, han holder tæt ind til kroppen, siger Søren Jakobsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den eneste Fritz Schur-romance, som offentligheden kender til, var i starten af 90’erne med sangerinden Birthe Kjær, 70. – På Christiansholm sagde man ”De” til personalet, og de sagde ”fru Kjær” og ”De” til mig. Jeg havde svært ved at vænne mig til den formelle omgangstone og kom f.eks. ofte til at sige ”du” til den 26-årige chauffør, så han og jeg aftalte, at vi var dus, når vi var alene, og Des, når Fritz var til stede, skriver dansktoplegenden i erindringsbogen ”Længe leve livet”. (Foto: Mikael Rieck)
Birthe Kjær: Ikke inviteret med til eks’ens kæmpefest
Heller ikke kærlighedslivet har rigmanden fortalt omverdenen om.
Der er ingen tegn på, at der er en kvinde i den 67-åriges liv for tiden, og den eneste ekskæreste, vi kender til, er sangerinden Birthe Kjær.
Heldigvis har han en god veninde – Danmarks dronning.
Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.