Kongelige27. august 2024

Durek Verretts søster i opråb: Beder kong Harald om hjælp

Bryllupsugen mellem Durek Verret og prinsesse Märtha Louise har fået sit startskud, men det lader ikke kun til at være fryd og gammen disse dage
Her ses Durek Verretts søster, Demi DeLaNuit, som i sin seneste video på Instagram beder kong Harald om hjælp.
Her ses Durek Verretts søster, Demi DeLaNuit, som i sin seneste video på Instagram beder kong Harald om hjælp.
 Foto: @demidelanuit/Instagram

LÆS OGSÅ: Prinsesse Märtha Louise truer svigermor med millionkrav

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts bryllup, der løber af stablen den 31. august, er lige rundt om hjørnet.

Kærlighedsfesten er dog for en kort stund blevet afbrudt af gommens søster, Demi DeLaNuit, der tidligere på måneden i en Instagram-video fortalte, at brudeparret angiveligt skulle have truet med at sagsøge hende for flere millioner dollars.

Nu lader dramaet dog til at ramme nye højder.

I en ny video på Instagram, som søsteren har delt her til morgen, beder hun nemlig kong Harald, der er er konge af Norge, om hjælp.

I videoen, som hun kalder "Åbent brev til... Kong Harald", rækker hun ud til majestæten med det formål at udtrykke sin bekymring om, at hans datter Märtha Louise skulle have udnyttet sin royale titel til at krænke ikke bare Demis, men også hendes mor og datters ytringsfrihed.

- Er det noget du synes er nødvendigt at forfølge? Er medlemmer af kongefamilien i Norge interesseret i at kvæle vores ret til ytringsfrihed, og eventuelt skabe økonomiske udfordringer for mig, min mor og min datter?, siger hun i videoen.

På trods af at dramaet er et anliggende mellem brudeparret og Dureks side af familien, rækker hun altså alligevel ud til kong Harald, der er konge af Norge.

Ifølge Dagbladet har de tidligere forsøgt at rette henvendelse til brudeparret, da de sidst skrev om søgsmålet. Deres henvendelser blev dog ikke besvaret af brudeparrets manager, Carina Scheele Carlsen.

I Nettavisens podcast "Stavrum og Eikeland" har Durek dog tidligere kommenteret på sagen og fortalt sin side af historien i forbindelse med søgsmålet mod hans egen mor.

- Grunden til, at jeg sendte det her brev, er, fordi hun spinder løgne op om mig, som opildner folket endnu mere, sagde han ifølge Nettavisen.

Sponsoreret indhold