Kongelige5. november 2024

Efter faldet: Dronning Margrethe på sin første opgave

Dronning Margrethe har smidt både nakkekrave og gipsbandage efter sit alvorlige fald i september

Efter faldet: Dronning Margrethe på sin første opgave

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes første interview efter faldet: - Jeg beklager, jeg ser rædderlig ud

Et uheldigt faldt på Fredensborg Slot sendte i september 84-årige dronning Margrethe på Rigshospitalet.

Faldet efterlod dronningen med en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud i venstre hånd.

Men heldigvis er dronningen igen i hopla. Det beviste hun for kort tid siden, da hun lod sig fotografere i Fløjlsgemakket på Christiansborg slot.

Efter faldet: Dronning Margrethe på sin første opgave
Dronning Margrethe var både smilende og i topform, da hun tirsdag eftermiddag overrakte Ebbe Muncks hæderspris i fornemme omgivelser i Fløjlsgemakket på Christiansborg slot.

Her skal den 84-årige dronning overrække Ebbe Muncks hæderspris.

Og alt tyder på, at dronning Margrethe er helt ovre det alvorlige fald. I hvert fald bærer hun hverken gips på armen eller nakkekrave. Begge dele var ellers nødvendige efter faldet, hvor dronningen også måtte indlægges på Rigshospitalet.

Dronning Margrethe strålede i et lyseblåt og elegant sæt med silkelook. Hun havde fuldendt sit elegante look med sort taske og blå ørestikker. 84-årige Margrethe havde naturligvis også sin stok med sig.

Indtil i dag har vi ikke set meget til majestæten, der har restitueret i private rammer.

Efter faldet: Dronning Margrethe på sin første opgave
Dronning Margrethe var både smilende og i topform, da hun tirsdag eftermiddag overrakte Ebbe Muncks hæderspris i fornemme omgivelser i Fløjlsgemakket på Christiansborg slot.
 Foto: Hanne Juul

Dog har 84-årige dronning Margrethe ladet sit interviewe af Kristeligt Dagblad ganske kort efter det dramatiske fald. Årsagen er, at hun i slutningen af måneden modtager Kristeligt Dagblads Pris.

- Jeg beklager, jeg ser rædderlig ud, men det er der ikke noget at gøre ved, udbrød dronningen, da avisens journalist mødte hende i kabinettet på Fredensborg Slot.

På det tidspunkt var dronningen stadig sygemeldt og bar halskrave, mens venstre arm stadig var pakket ind.

Desuden var dronningens ansigt stadig ”mærket af faldet”, skriver Kristeligt Dagblad i sit interview.

Humøret var dog ikke slået i stykker:

- Hvis man har det nogenlunde, så har man det jo godt nok. Selv om jeg nu er faldet ned ad en trappe og ikke er helt så omkringfarende, som jeg har været, så har jeg det jo godt nok, fortæller dronning Margrethe.

Nu kan hun så glæde sig over, at både halskrave og gipsarm er væk.

Sponsoreret indhold