Efter Harry og Meghan-interview: - Afskaf monarkiet!
Meghan Markle og prins Harrys eksplosive interview med Oprah Winfrey spreder sig med hastig fart på nettet, og som det seneste er hashtagget #AbolishTheMonarchy (afskaf monarkiet, red.) begyndt at trende på Twitter.
Det sker efter premieren på det kontroversielle interview, der blev sendt for første gang i USA i nat dansk tid. Kort tid efter blev interviewet vist i England, og mandag aften er det blevet danskernes tid.
Interviewet lader til at ramme lige ind i den såkaldte cancel-culture og ud fra flere opslag på Twitter, tyder alt på, at det er især er Meghan Markles afsløring om, at hun overvejede at tage sit eget liv, der har fået bolden til rulle.
Artiklen fortsætter efter billedet...
(Foto: Harpo Productions/Reuters/Ritzau Scanpix)
Også temaet om Sussex-parrets søn Archie og hans hudfarve lader til at være årsag til den enorme vrede på internettet.
- Der var en samtale om, hvor mørk din baby ville være?, lyder det fra en chokeret Oprah Winfrey i interviewet med Meghan og Harry.
I interviewet bekræfer prins Harry, at racisme blandt andet havde en stor betydning for parret, da de sagde farvel til et liv som royale.
- Det spillede en stor rolle, lyder det fra Harry, da Oprah i interviewet spørger direkte om, hvorvidt det havde nogen indflydelse.
- Folk vågner op i dag og indser først nu, at det britiske monarki er en klassicistisk, racistisk institution? Ok. Helt sikkert, skriver en bruger på Twitter.
Sender støtte til Meghan Markle
Flere personer bruger også hashtagget i et forsøg på at sende deres støtte til Meghan Markle, som flere mener er blevet behandlet særdeles hårdt af de britiske medier.
- Stolt af Meghan for at åbne op omkring, hvad der er sket mod hende. Bare at høre, hvad hun gik gennem, og hvor dårligt hun blev behandling, er så hjerteskærende, skriver en Twitter-bruger desuden.
- Den royale familie udtrykte bekymring om hendes babys hudfarve, skriver den britiske skuespiller David Schneider på sin profil.
Artiklen fortsætter efter opslaget...
- De diskuterede, hvorvidt de skulle give ham en royal titel. De fejlede i at beskytte hende mod, at racekortet blev brugt. Monarkiet er ikke egnet til formålet. Afskaf det.
Det kontroversielle interview med Meghan Markle og prins Harry vises mandag aften på TV3 klokken 21:00 og er efterfølgende tilgængeligt på Viafree.
Se et udvalg af de mange tweets her: