Efter MeToo-dokumentar: Jes Dorphs ekskone Louise Houvenaeghel reagerer
Journalist og iværksætter Louise Houvenaeghel har været tavs, efter dokumentaren "MeToo: Sexisme Bag Skærmen" fik premiere i mandags.
I dokumentaren er hendes eksmand, Jes Dorph-Petersen, den eneste TV 2-profil, som ved navns nævnelse kaldes ud som krænker. Men nu tager hun bladet fra munden og taler om dokumentaren.
"Jeg får lyst til at holde om og hylde de kvinder, der er stået frem og gjort sig sårbare. De stod frem, fordi en undersøgelse gjorde, at der for første gang var nogen, der spurgte dem, uden (i første omgang) at udskamme. Det er svært og sårbart."
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jes Dorph-Petersen og Louise Houvenaeghel var gift fra 2013 til 2015. (Foto: Jesper Sunesen)
Det skriver hun i en tekst, hun oprindeligt delte som en story, hvor eventuelle kommentarer ikke ville være til offentligt skue. Men nu deler hun det som et screenshot på Instagram. Hun fortsætter:
"Der er ingen vindere, det er ikke det, der handler om - men jeg tager hatten af for, at der er nogen, der tør stå frem for vores unge piger og kvinders fremtid."
"Så kan boomerne råbe på Facebook og udskamme, hvad de vil. Deres mening er for mig tomme ord! Tak Sofie (Linde, red.), Louise (Degn, red.) (alle de andre fra dokumentaren) og ikke mindst Therese (Philipsen, red). TAK."
Træt af boomere
I alt står 11 kvinder frem i dokumentaren med navn og historie. Louise Degn og Therese Philipsen, som Louise Houvenaeghel takker, er i blandt.
Her fortæller de, hvordan de begge som journalistpraktikanter har haft seksuelt grænseoverskridende oplevelser med den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen i henholdsvis år 2003 og 2001.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Efter dokumentaren så dagens lys i mandags efter at have været undervejs i et års tid, har reaktionerne stået i kø.
Eller nærmere - de har fået frit løb i Facebook-kommentarsporene. Hvilket den tidligere kending på TV 2's "Go' Morgen Danmark" også reagerer på i sit opslag:
"Jeg bliver så træt af alle de kommentarer på de sociale medier om "det er mange år siden" og "der er aldrig nogen der har taget skade ..." for ikke at glemme "de kunne ha' bare sagt fra eller melde det..."," skriver hun.
"Jeg bliver så træt og flov over at ligge på grænsen til boomer-alderen. Jeg har selv flere oplevelser i mit med grænseoverskridende adfærd. Både i familien og da jeg som 15-årig var i erhvervspraktik hos en mandlig fotograf, der var i midten af 40'erne ... INGEN der har været udsat for krænkelser og magtmisbrug glemmer. INGEN! Om det så er 10, 20, 30 eller 50 år siden," lyder det videre fra 51-årige Louise Houvenaeghel.
Ikke med på sidelinjen
Louise Houvenaeghel og Jes Dorph-Petersen dannede ikke par, da de episoder, som beskrives i dokumentaren, skulle have fundet sted. De blev gift i 2013 efter halvandet års forhold og skilt igen i 2015.
Alligevel får hun mange kommentarer om, at det er synd for hende, at hun har siddet hjemme med små børn, mens episoderne skete i det skjulte. Men hun var altså ikke med på sidelinjen, slår hun fast.
"Jeg vil dog samtidig sige, at jeg har en holdning, fordi jeg har så svært ved den udskamning mod kvinderne, som jeg har set på de sociale medier. Jeg er ikke i tvivl om deres troværdighed - alle kvinder ved godt de “ryger på bålet” når de står frem med sådan noget," skriver hun.
Helle Thorning-Schmidt reagerer på sexisme-dokumentar: Skuffet over Dyrby
Hum understreger desuden i sit opslag, at hun mener, at der er tale om få mænd, der ikke ved, hvor grænserne er:
"Jeg vil samtidig sige, at mænd er verdens dejligste væsner, og vi skal huske, det er de MEGET få, der ikke forstår andres grænser," slutter hun.
Louise Houvenaeghel nævner ikke Jes Dorph-Petersen i sit opslag.
Hun droppede allerede efternavnet "Dorph", inden han blev fjernet fra skærmen. Hun har også tidligere gjort det klart, at navneskiftet ikke handler om det stormvejr, Jes Dorph-Petersen er endt i.