Kongelige24. april 2024 (opd. 27. april 2024)

Efter sikkerhedsbrist til prins Christians fødselsdag: Kongehuset klapper i

Kongehuset vil ikke sætte ord på, hvordan de behandlede akkrediteringer fra medier og journalister i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I baggrunden for live-sendingen på BILLED-BLADET kan man her se den unge mand i fuld gang med at spille rollen som journalist. Det er han bare ikke.
 Video: Kaspar Wenstrup

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Han er IKKE vores journalist

Det skabte massevis af overskrifter, da det norske medie Dagbladet mandag aften kunne afsløre, at en ung normand sidste år sneg sig ind til daværende prins Christians 18-års fødselsdag.

Ligesom manden - blot få dage før prins Christians fødselsdag - lavede akkurat samme nummer og lykkedes med at skaffe sig adgang til en prominent festlighed i Norge.

Den unge nordmand havde til prins Christians 18-års fødselsdag hævdet, han var journalist fra det international medie Vogue Scandinavia, og dermed fik han akkreditering som reporter til den kongelige fødselsdag.

SE og HØR har i den forbindelse forsøgt at høre kongehuset nærmere om, hvordan de præcis behandlede akkrediteringer fra medier og journalister i forbindelse med fødselsdagen, eftersom det lykkedes nordmanden at komme ind til festen, der ellers var topsikret.

Men onsdag formiddag lyder det fra kongehuset, at de ingen kommentarer har til episoden.

Vi ville ellers gerne have hørt mere om, hvordan deres akkrediteringsproces forløb til den royale begivenhed, og hvem fejlen ligger hos efter det store sikkerhedsbrist.

Kongehuset henviser i stedet til Politiets Efterretningstjeneste (PET), der stod for sikkerheden til prinsen fødselsdag.

- PET har et tæt og godt samarbejde med kongehuset om sikkerhed og personbeskyttelse, men PET kommenterer ikke konkret på, hvordan disse sikkerhedsopgaver udføres.

- Vi kan dog oplyse, at det pågældende arrangement - efter PETs opfattelse - fandt sted i trygge og sikre omgivelser, lyder det fra PET.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-22/Fest-sneg-ind-%286%29.png
Bag de to journalister fra Billed-Bladet var den unge mand meget interesseret i de mange fine gæster, som han også tog billeder og video af, selvom han på ingen måde var journalist eller fotograf.
 Foto: Skærmdump fra LIVE-udsendelse på BILLED-BLADET

Ifølge Dagbladet er nordmanden en alvorligt syg mand med store psykiske problemer.

Han har blandt andet været sigtet for legemsbeskadigelse og hensynsløs adfærd i andre sager - sigtelser som senere er frafaldet på grund af hans psykiske tilstand.

Nordmandens advokat Viktoria Westrum fortæller, at hendes klient er bekendt med sagens oplysninger.

- Vores klient er, så vidt vi ved, ikke sigtet for noget strafbart forhold i denne forbindelse, hverken i Norge eller Danmark, lyder det fra Viktoria Westrum.

Den norske udgave af PET bekræfter over for flere medier, at man kender manden fra tidligere.

Alligevel slap han altså ind til den kongelige fejring i København.

I skrivende stund er det uvist, hvordan og med hvilken løgn det lykkedes ham at narre kongehuset i Danmark.

Den mystiske mand hævdede, at han fra journalist fra Vogue Scandinavia, men det internationale medie fortæller, at de ikke har noget med ham at gøre.

- Dette er en meget uheldig situation, hvor en mand fejlagtigt hævdede at være tilknyttet Vogue Scandinavia for at infiltrere en prestigefyldt begivenhed.

- Denne mand er på ingen måde tilknyttet Vogue Scandinavia skriver Maria Ehrnvall, Head of Growth and Marketing i Vogue Scandinavia, i en mail.

Sponsoreret indhold