Efter skandale: Genoveva Casanova sletter sin Instagram
Genoveva Casanova har slettet sin Instagram.
Profilen @genoveva_casanova_official, hvor den tidligere hertinginde har 80.000 følgere, er i hvert fald ikke længere at finde på det sociale medie.
Det skriver Ekstra Bladet.
Dagen efter det danske tronskifte delte Genoveva Casanova ellers en video på sin story, hvor en kvinde taler ind i en mikrofon og blandt andet siger:
– Jeg vil have et stort liv. Jeg vil opleve alt. Jeg vil bryde alle regler, der findes.
Udover det har den mexicanske model været yderst tavs på sine sociale medier, siden den royale skandale, der udfoldede sig på forsiderne tilbage i efteråret.
Det er dog for nyligt lykkedes det spanske medie Semana at få en kommentar fra Casanova. Ifølge mediet skulle hun have udtalt, at hun forsøger at trække sig, og at hun slet ikke snakker med nogen.
Om Casanova vender tilbage på Instagram vides ikke, men for nu holder hun tilsyneladende en pause fra det sociale medie.
Det danske kongehus har heller ikke været meget for at kommentere på rygterne om kong Frederik og den tidligere hertuginde.
Faktisk har de nægtet at udtale sig om rygterne, hvilket du kan læse mere om her.