Eksklusivt interview med prins Henrik: Hun gør mig til nar
Da det i torsdags kom frem, at prins Henrik ikke agter at lade sig begrave ved siden af dronning Margrethe, når han en dag går bort, blev det royale Danmark sat på den anden ende.
Og udmeldingen har siden skabt kæmpe debat i både Danmark og i resten af verden – for kan han tillade sig det? ”Oui” lyder det bestemt fra prinsen.
Blot to dage efter afsløringen af den kontroversielle beslutning, mødte SE og HØR 83-årige Henrik på Cayx, og her slår han fast, at han står ved sin udmelding om ikke at blive begravet ved siden af sin hustru.
Prins Henrik har længe beklaget sig over, at han ikke er tilfreds med sin titel – og nu har han altså fået nok. Han vil ikke længere kan stå model til Margrethes opførsel.
– Det er hende, der gør mig til en nar. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde, fortæller prins Henrik til SE og HØRs udsendte i det eksklusive interview.
– Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for. Men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, påpeger Henrik.
Det var SE og HØRs journalist, Sara Nørgaard (billedet), og cheffotograf Peter Grosen der efter forudgående aftale lavede det opsigtsvækkende, men helt regulære journalistiske interview med Prins Henrik. (Foto: Peter Grosen)
Prins Henrik elsker stadig sin kone
Ovenpå prins Henrik opsigtsvækkende afbud til dronningens 75-års fødselsdag i 2015, det aflyste guldbryllup i år og det nu forliste fællesgravsted har snakken gået på, om der reelt er tale om en skilsmisse regentparret imellem.
Men selv om prins Henrik mener, at Margrethe ikke givet ham den respekt, som han burde få, så er han ikke i tvivl om kærligheden til sin kone.
– Ja, vi elsker hinanden, siger han, da vi møder ham på Cayx. I dag ankommer dronningen så i det sydfranske, hvor hun skal holde ferie på vinslottet sammen med sin mand i 14 dage.
Læs hele SE og HØRs eksklusive interview med prins Henrik i denne uges SE og HØR, der er på gaden i morgen onsdag.
Se mange billeder af dronning Margrethe og prins Henrik i det store galleri herunder: