Kongelige30. august 2024

Ekspert om Kronprinsens "dannelsesrejse": Derfor skal han afsted

Kronprins Christian skal på et "længevarende ophold" til Østafrika. Nu giver kongehusekspert Lars Hovbakke sit bud på, hvorfor turen går netop derhen
Kronprins Christian skal spendere efteråret i Østafrika.
Kronprins Christian skal spendere efteråret i Østafrika.
 Foto: Jesper Sunesen

Det danske kongehus har netop meldt ud, at den danske tronarving, kronprins Christian, i næste måned vil rejse til Østafrika.

Her skal han på et længerevarende ophold, hvor han blandt andet skal arbejde på to farme, hvilket blandt andet skal give kronprinsen et "blik på lokal naturbeskyttelse".

Men hvorfor, er det lige nøjagtig Østafrika, som kronprinsen skal til?

Det har kongehuseksperten Lars Hovbakke Sørensen et bud på. Han mener nemlig, at det har politisk betydning, forklarer han til SE og HØR:

- Det er jo i virkeligheden en meget lang og gammel tradition, at tronfølgere tager på en form for dannelsesrejse, fortæller Lars Hovbakke og fortsætter:

- Man kan sige det der er interessant ved det sted, som kronprins Christian skal hen, det er, at det er Afrika, og der har kongehuset ikke rigtig været før. De har været steder som USA og Asien, ligesom prins Joachim var i Australien. Men Afrika har været et sted, de ikke har været før.

- Derfor passer det rigtig godt. Både fordi, det mangler, men også fordi Afrika i øjeblikket får større og større betydning. Både økonomisk og politisk.

Lytter til Løkke

- Så, det handler formentlig også om den nye danske politiske tilgang til Afrika?

- Ja, lige præcis. Det passer meget fint med det, som udenrigsministeren lige har meldt ud med, at man skal have et større fokus på Afrika. Og på den måde flugter kongehusets beslutninger jo ofte med regeringens politik.

Her kan du se kongehusets pressemeddelelse:

- Jeg kender nul 19-årige, der ville synes, det var sjovt at skulle ned og lege landmand i Afrika. Er det her en beslutning, han selv har haft nogen inflydelse på tror du?

- Jeg tror, han er delvist med til at beslutte det selv. Det er en kombination af, hvad de selv har lyst til og hvad der forventes af dem fra kongehuset og regeringen.

Helt normalt

- Det her med, at det er et privatophold, er det normalt? Eller er det også en del af kongehusets nye mere lukkede tilgang?

- Det er meget normalt, at så længe man er ung og kronprins, så gør man tingene mere i privat regi. Der var heller ikke en helt masse, der blandede sig i dronning Margrethes liv, da hun var ung tronfølger. Der lod man hende være i fred.

- De fortalte om det senere, og der er også blevet lavet dokumentarer.

- Så det er ikke udelukket, at vi kommer til at høre mere om turen fra kongehuset selv?

- Nej, det kunne man sagtens forestille sig. Ikke at jeg har kendskab til det, men det ville være normalt, at de selv styrede den form for kommunikation efterfølgende.

Sponsoreret indhold