Kongelige30. oktober 2019

Ekspert om Marys valg: Utænkeligt i andre kongehuse

Kongehuseksperten Søren Jakobsen roser kronprinsessen, fordi hun bliver protektor for Worldpride og Eurogames, som rammer hovedstadsområdet i sommeren 2021.
https://imgix.seoghoer.dk/mary_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Utænkeligt at det kunne ske i nogle af de andre, europæiske kongehuse!

Sådan siger kongehuseksperten, Søren Jaksobsen, om kronprinsesse Marys beslutning om at være protektor for regnbuearrangementet Copenhagen 2021, der også hgår under navnene Worldpride og Eurogames.

- Jeg synes, at det er meget flot, at hun gør det. Det er sådan noget, der netop viser vores land fra den her frie, skandinaviske side, siger Jakobsen.

Han mener, at det danske kongehus på den måde skiller sig ud i forhold til mange af de andre. Ikke mindst de katolske lande i Sydeuropa.

- Både i Storbrittanien og i de katolske lande, ville det være utænkeligt, at kongehuset ville involveret sig i sådanne sager, forklarer han.

Mary selv er stolt over Danmarks engagement i LGBT-arragementet.

- Som dansker er jeg stolt af, at København skal være vært for Worldpride og Eurogames i sommeren 2021. Vi kan ikke acceptere, at nogle mennesker i verden bliver mødt med intolerance og diskrimination på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet, siger Mary i en pressemeddelse onsdag.

Talsmand Lars Henriksen for Copenhagen 2021 er også en glad mand:

- Mary har ved tidligere lejligheder markeret sig stærkt inden for LGBT-dagsordenen, men også menneskerettigheder generelt. Så det virker som et naturligt skridt, siger han.

Copenhagen 2021 finder sted den 12-22 august 2021 i København og Malmø. Det betyder, at både Worldpride og sportsbegivenheden Eurogames vil blive afholdt i Danmark.

Sponsoreret indhold