Kongelige3. august 2017

Kongehuset: "En beslutning, som dronningen nok gerne havde været foruden"

Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby fortæller, at prins Henriks beslutning om ikke at ville begraves ved siden af dronning Margrethe er en beslutning, som ”dronningen nok gerne havde været foruden”
https://imgix.seoghoer.dk/media/0fe23db0ee204e1180c262deaa2770be.jpg
 Foto: Aller Media

Det var meningen, at de skulle begraves side om side under en monumental sarkofag fremstillet af det fineste glas.

Men i dag smed prins Henrik noget af en begravelsesbombe.

I dag kunne kongehuset således fortælle, at den 83-årige prins Henrik IKKE vil begraves ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Domkirke. Noget som ellers er en fast tradition for regentpar.

I en pressemeddelelse og i et interview med BT har kongehusets kommunikationschef Lene Balleby udtalt sig om det noget chokerende valg, som prins Henrik har foretaget.

Lene Balleby har ikke været sen til at fastslå, at prins Henriks beslutning er en beslutning, som ”dronningen nok gerne havde været foruden”.

- Selvfølgelig er det en beslutning, som dronningen nok gerne havde været foruden. Men dronningen har kendt til den igennem længere tid, så den kommer ikke nu som en overraskelse. Den betyder ikke, at der ændres i eksempelvis regentparrets planer om at holde deres ferie sammen i Frankrig, udtalte Lene Balleby torsdag eftermiddag til BT.

Det kunne være nærliggende at tro, at prins Henrik i stedet ønsker at blive stedt til hvile i sit fødeland Frankrig, hvor han også ynder at holde ferie og slappe af.

Det er dog ikke tilfældet, fortæller kongehusets kommunikationschef. Prins Henrik ønsker at blive begravet i Danmark. Hvor er dog endnu ikke på plads, oplyser kongehuset i pressemeddelelsen.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her.

Henrik svigter margrethe

Sponsoreret indhold