Kongelige15. august 2024

Få uger inden prinsesse Märtha Louises bryllup: Durek Verretts søster raser og truer med søgsmål

Bryllupsklokkerne ringer meget snart for den norske prinsesse Märtha Louise og den amerikanske Durek Verrett. Det er dog meget usandsynligt at Dureks mor og søster dukker op til festlighederne
Märtha Louise og Durek Verrett.
Märtha Louise og Durek Verrett skal giftes den 31. august.
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Præsten afslører: Sådan bliver prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts bryllup

Det burde jo sådan set være en glædens tid for den 52-årige prinsesse Märtha Louise, der om ganske få uger skal giftes med Hollywood-shamanen Durek Verrett.

Men parret har den seneste tid været omringet af en hel del negativitet på grund af interne stridigheder i Durek-familien.

Tidligere på sommeren kunne SE og HØR afsløre, at Märtha Louise og hendes 49-årige forlovede havde valgt at sende et brev til shamaens 81-årige mor, hvor de truer med at lægge sag an.

Et lignende brev er også blevet sendt til Dureks søster, Demi DeLaNuit, og det er absolut ikke faldet i god jord.

Torsdag har DeLaNuit således delt et opslag, hvor hun viser trusselsbrevet frem og sender en verbal opsang i retning af brormand.

- For det første, Durek, jeg vil ikke have noget med dig at gøre. Jeg er flov. Men her er du og trækker mig ind i det. Jeg vil ikke associeres med dig, men sådan er det, siger hun indledningsvis i videoen.

For selvom DeLaNuit ifølge sig selv har holdt lav profil i årevis, så har de angiveligt falske anklager tvunget hende til at sige fra.

- Det fangede min opmærksomhed. Det skulle du ikke have gjort, men det gjorde du. Så det ser ud til, at du gerne vil have noget med mig at gøre. Og vores mor. Og din niece - min datter.

I videoen, som hun har delt på Instagram, fortæller hun, at Durek Verrett kræver, at hun fjerner en særlig video fra sin TikTok-profil, og at hun laver en undskyldningsvideo, som hun deler med sine følgere.

- Ikke alene vil du have, at jeg skal lave en undskyldningsvideo og dele den på TikTok. Du vil også have, at jeg sender videoen til dig på forhånd, så du kan godkende den.

- Mit svar er nej. Det må være en joke, siger hun.

Durek Verrett og Märtha Louise siger ja til hinanden på Vinjevollen den 31. august.

Se hele Durek-søsterens opslag her:

Sponsoreret indhold