Kongelige8. marts 2023

Familien blev væk: Meghan og Harrys datter døbt

Få måneder før sin toårs fødselsdag er hertugparrets datter, prinsesse Lilibet Diana, blevet døbt
Den royale familie dukkede angiveligt ikke op til Lilibets dåb.
Den royale familie dukkede angiveligt ikke op til Lilibets dåb.
 Foto: Peter Dejong/AP/Ritzau Scanpix

Den stod på intim fejring af Meghan Markle og prins Harry lille datter, der fredag i sidste uge officielt fik sit navn.

Ifølge amerikanske People blev den lille prinsesse fejret ved en intim ceremoni i parrets hjem i Montecito i Californien.

En kilde afslører til mediet, at kong Charles, dronning Camilla, prins William og Kate Middleton angiveligt alle inviteret, men således ikke deltog i festlighederne, der senere på aftenen bød på både mad og dans, hvor mellem 20 og 30 var til stede.

Royalt drama

Siden den britiske monark kong Charles for ganske nylig meddelte Meghan Markle og prins Harry, at de skulle aflevere nøglerne til deres britiske hjem Frogmore Cottage, har et seriøst drama udspillet sig bag de royale mure.

Men måske ender det ikke helt galt.

Med udsigten til, at hertugparret, der til daglig bor i USA, ville få "ekstremt komplicerede" besøg i Storbritannien uden et hjem og de dertilhørende sikkerhedsforanstaltninger, og at det nok også ville få indflydelse på, hvilken relation kong Charles ville få til børnebørnene Archie, tre år, og Lilibet, et år, er kongen kommet på andre tanker.

Kilder fortæller til det britiske medie The Sunday Telegraph, at kong Charles derfor har rakt en olivengren til Harry og Meghan, og at han har tilbudt dem, at de kan bo i en lejlighed på Buckingham Palace, når de er på besøg i landet.

Det vides endnu ikke, hvad Harry og Meghan har sagt til kong Charles' tilbud.

Sponsoreret indhold