Prins Felix begynder snart i militæret.
Det bekræfter grevinde Alexandras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen over for SE og HØR.
- Felix glæder sig meget til at begynde dette nye kapitel i sit liv, siger hun.
Det var Billed-Bladet, der først erfarede historien. Felix begynder således på den samme militæruddannelse, som prins Nikolai, 21, begyndte på tilbage i 2018. Men uddannelsen var ikke noget for brormand, der droppede ud og blev optaget på Copenhagen Business School i stedet.
Sådan går det nok ikke for Felix, der allerede nu har vist stor interesse for uddannelsen og militæret. Han har det ikke fra fremmede. Hans far, prins Joachim, 51, har netop færddiggjort en ekstrem svær militæruddannelse på École militaire i Paris - og inden da var han allerede højt uddannet inden for det danske forsvar.
OPDATERET: Kongehuset bekræfter nu, at det er Hærens Løjtnantuddannelse i Slagelse, Felix begynder på - og ikke Hærens Sergentskole i Varde, som flere medier skrev i går.
- Vi kan bekræfte, at Prins Felix søgte optagelse på Hærens Løjtnantsuddannelse i efteråret 2020. Efter gennemførte optagelsesprøver har Prinsen fået en plads på uddannelsen, der påbegyndes i august 2021. Uddannelsen gennemføres i Slagelse og har en varighed på et år, oplyser hoffet.
Læs mere her.
Forleden kunne SE og HØR også afsløre, at grevinde Alexandra, 56, har købt en ny lejlighed på Klerkegade i København. Det er heller ikke meningen, at Felix skal flytte ind med mor ind i den mindre bylejlighed, der ligger tæt på Kongens Have og Indre Bys mange restauranter og kulturtilbud.
Felix flytter i stedet til Slagelse.
Han er allerede optaget på uddannelsen - og han begynder til september. Først skal han dog lige have hue på. Felix har taget sin gymnasielle uddannelse på Gammel Hellerup Gymnasium - og efter planen er han færdig til juni.