Flabet kronprins Christian er ikke i tvivl: Bedre end far

LÆS OGSÅ: Kong Frederik sejler til Ribe i vikingebåd
Den 19-årige kronprins Christian er naturligvis også med til årets Royal Run, hvor han startede dagen med fem kilometer, som han lagde bag sig på omkring tyve minutter.
Efter løbet havde kronprinsen kun pæne ord at sige om det midtjyske.
- Det har været en kæmpe fornøjelse at løbe her i Viborg, og det er en meget, meget, meget smuk rute og endnu en gang en begejstring for mig at se, at så mange møder op, så det er stor jubel herfra, siger han ifølge TV 2.

Tidligere på dagen meddelte kong farmand Frederik, at han havde høje forventninger til sønnike, der skulle være i sit livs form.
Det er kronprinsen enig med sin far i, og han har især én ting at takke for det.
- Jeg vil da også mene, at jeg er i gevaldigt bedre form, efter jeg har været en tur i værnepligten, så det har han da helt ret i.

Men er kronprinsen i så god form, at det vil lykkes ham at slå sin far på tid?
- Det regner jeg stærkt med, siger Christian med et stort smil.
Royal Run 2025 afholdes i år i fem byer: Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg – og i alt er hele 97.500 løbere tilmeldt.
Se alle billederne fra årets Royal Run i galleriet her: