Forbruget er steget: Dronning Mary har shoppet for hundredtusindevis af kroner
LÆS OGSÅ: Så meget stiller staten til royal rådighed: Lever lånte liv
Dronning Mary har tidligere erkendt sit overforbrug, når det kommer til tøj og ytret ønske om at skrue ned for forbruget.
Der er dog ikke helt handling bag ordene.
Modebloggen UFO No More laver hvert år en opgørelse over, hvor mange nyindkøb Europas royale kvinder gør sig, og Mary er rykket seks pladser op af ranglisten siden sidste år og indtager nu en 10. plads.
Sidste år var det ellers lykkedes regenten at rykke fra en 8.-plads helt ned på en 16. plads, men det nye job som dronning har tilsyneladende krævet nye klæder.
I følge modebloggen har Mary beriget sit kongelige klædeskab med intet mindre end 126 stykker tøj eller smykker. Det svarer til 12,5 nye genstande hver måned.
Modebloggen har regnet ud, at hver genstand i gennemsnit har kostet 5.889,98 kroner, og samlet set har vores dronning således shoppet for svimlende 518.315 kroner. Det er næsten 200.000 kroner mere end året før.
I 2021 lå Mary dog helt oppe på en 4. plads, men er sidenhen blevet bedre til at upcycle sine kjoler, ligesom hun tidligere i dag tirsdag, bar en omsyet genbrugssag til nytårstaflet på Christiansborg Slot.
I toppen af listen rangerer prinsesse Charlene af Monaco skarpt efterfulgt af Grækenlands prinsesse Maria-Olympia, mens Storhertuginde Maria Teresa af Luxembourg indtager 3. pladsen.
Som rosinen i pølseenden ligger prinsesse Marie på sidstepladsen med et forbrug på mere beskedne 78.291,60 kroner. Ifølge UFO No More har Marie indkøbt 21 stykker tøj eller smykker - lidt mindre end Mary har købt på to måneder.
Mary er ikke den eneste i familien med dyre vaner. Hendes børn kan også godt lide dyrt designertøj. Det kan du læse mere om her.