Kongelige13. november 2020

Forfærdelig forlovelse: Fire ord knuste Diana

Deres forhold var fra start dødsdømt – for under forlovelsesinterviewet sagde prins Charles fire ord, der for altid traumatiserede denunge pige
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det lignede måske nok begyndelsen på et eventyr.

Men allerede da prinsesse Diana og prins Charles skulle fremstå som det nyforelskede og nyforlovede par i 1981, var der skår i glæden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/diana_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Da de annoncerede forlovelsen 24. februar 1981, bar Diana en blå bluse, hun havde hasteindkøbt i Londons fornemme Harrods.
Den nye rolle var på alle måder uvant for den blot 19-årige pige fra udkantsengelske Norfolk. (Foto: Ritzau Scanpix)

Blandt andet på grund af fire ord, som Charles sagde under deres forlovelses-interview.

Nu bliver det berygtede interview – og resten af deres forliste ægteskab – vakt til live igen.

15. november får fjerde sæson af ”The Crown” således premiere på Netflix – og den længe ventede sæson vil formentlig have den unge prinsesse Diana – i skikkelse af den unge engelske skuespiller Emma Corrin – i en af de bærende hovedroller.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diana_4.jpg
 (Foto: Netflix)

Tv- og streaming-serien "The Crown" har siden premieren i 2016 modtaget både Golden Globe- og Emmy-priser for bl.a. bedste dramaserie og bedste kvindelige hovedrolle.
I fjerde sæson spiller Emma Corrin rollen som den unge Diana. (Foto: Netflix)

Det må derfor også formodes, at det historiske tete-a-tete mellem Diana og Charles vil være en del af den kommende sæson.

Kejtet pædagog

Virkelighedens Diana var blot 19 år gammel, da hun og den 12 år ældre prins Charles annoncerede, at de var blevet forlovet den 24. februar 1981, hvor turtelduerne tonede frem på britisk tv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diana_3.jpg
 (Foto: Netflix)

Josh O’Connor og Emma Corrin spiller rollerne som det royale ægtepar, hvis ægteskab smuldrer for rullende kameraer i ”The Crown”. (Foto: Netflix)

Den unge og dengang kejtede Diana, der arbejdede som børnehavepædagog, smilede sig forsigtigt gennem hele postyret på Buckingham Palace, og hun svarede velvilligt – om end genert – på alle spørgsmål.

Ét særligt spørgsmål – eller rettere: Ét særligt svar på spørgsmålet – endte dog med at ødelægge det hele for den unge Diana.

Intervieweren ville vide, om Diana og Charles var forelskede.

– Naturligvis, svarede Diana – lige dele forsigtigt og fåmælt.

Hendes kommende ægtemand var dog ikke så klokkeklar i mælet.

– Hvad end forelsket betyder …, lød hans kryptiske svar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diana_6.jpg
 (Foto: MEGA)

Prinsesse Diana og prins Charles blev gift 29. juli 1981.
Diana var bare 20 år og kaldte efterfølgende sin bryllupsdag for ”den værste dag i mit liv”. (Foto: MEGA)

Mange år senere fortalte prinsesse Diana, at prins Charles’ fire ord havde chokeret hende.

– Det rystede mig fuldstændig.

– Jeg syntes, det var et mærkeligt svar – jeg blev fuldstændig traumatiseret, fortalte Diana i flere videooptagelser, som hendes daværende stemmecoach optog i 1993.

Et dårligt udslæt

Under samtalerne med stemmecoachen røbede Diana endnu mere om sit vaklende ægteskab.

Hun afslørede, at hun kun mødte prins Charles 13 gange, før de blev gift.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diana_2.jpg
 (Foto: Netflix)

I den nye sæson af ”The Crown” – der får premiere 15. november – kommer vi helt tæt på, når Diana (spillet af Emma Corrin) skal sige sit ja til sin prins. (Foto: Netflix)

Inden da var hun med egne ord ”uimponeret over prinsen”.

– Han klistrede til mig som et dårligt udslæt, erindrede Diana.

Da forholdet begyndte at udvikle sig, blev den da blot 19-årige børnehavepædagog alligevel ”smigret” over at få opmærksomhed fra en ældre mand – og kommende konge.

Camilla spøgte altid

Fra start spøgte prins Charles’ tætte forhold til Camilla Parker Bowles dog.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diana_1_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Ifølge rygterne begyndte prins Charles og Camilla Parker Bowles’ affære allerede tilbage i 1986 – fem år efter brylluppet med Diana.
Her ses de første gang ”offentligt sammen” – i januar 1999 på Ritz Hotel i London.
Charles og Camilla danner stadig par i dag. (Foto: Ritzau Scanpix)

Diana kaldte hende for ”hans dame”, og i optagelserne afslørede hun også, hvad prins Charles havde svaret, da Diana havde spurgt ind til Camilla:

– Han svarede: ”Jeg nægter at være den eneste prins af Wales, som aldrig havde en elskerinde.”

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diana_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Både den engelske og udenlandske presse fornemmede hurtigt, at der var skår i ægteskabet – bl.a. på grund af billeder som dette. (Foto: MEGA)

Diana krængede sit hjerte ud i 12 videobånd – der blev døbt ”the dynamite diaries” – og hun lagde ikke skjul på, hvor dårligt hendes forlovelse, bryllupsfest og det følgende ægteskab var.

De eksplosive videobånd var i Dianas hænder, lige indtil hendes død i august 1997.

Bevisbånd borte

I 2017 udkom dokumentaren ”Diana: In Her Own Words”, der byggede på dele fra syv af videobåndene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/diana_7.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Allerede fra start var der kold luft mellem Charles og Diana – her ses de i november 1989 under et officielt besøg i Indonesien – otte år og to sønner efter vielsen. (Foto: Ritzau Scanpix)

De fem andre bånd menes i dag at være forsvundet.

Prinsesse Diana og prins Charles blev skilt i 1996 – de fik sønnerne prins William (i dag 38) og prins Harry (nu 36).

Ni år senere – i 2005 – blev prins Charles gift med Camilla Parker Bowles.

Sponsoreret indhold