Kongelige28. oktober 2024

Fotograf afslører særlig detalje om Frederiks mystiske Madrid-visit

På årsdagen for Madrid-skandalen afslører den spanske fotograf nu en ny og opsigtvækkende detalje fra Frederiks mystiske Madrid-besøg
Flere oplysninger om relationen mellem kronprins Frederik og Genoveva Casanova ser nu dagens lys.
Flere oplysninger om relationen mellem kronprins Frederik og Genoveva Casanova ser nu dagens lys.
 Foto: Hanne Juul, Raúl Terrel/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tager Casanova med i graven - Frederiks evige hemmelighed

Kong Frederik har været tavs som graven, når medierne har stillet spørgsmål til hans efterhånden sagnomspundne tur til Madrid sidste år.

Nu tager en af de tre spanske fotografer Pepelu Dueñas, som skød billederne af den danske konge med den mexicanske jetsetter, imidlertid bladet fra munden.

Det sker i dokumentaren ”Paparazzi”, som ugebladet Her & Nu har set.

Her fortæller han om den dag, han ved et tilfælde opdagede Genoveva Casanova i selskab med den danske konge.

– Jeg skulle hente min søn fra træning, og fordi jeg kom fra arbejde, havde jeg mit kamera med mig i bilen.

– Da jeg ville parkere, så jeg Genoveva Casanova, og at hun var ledsaget af en mand, jeg ikke havde set hende med før, fortæller han.

Som tidligere beskrevet spadserede den daværende kronprins en tur i Buen Retiro-parken med den yndige model, mens livvagter holdt en betydelig afstand.

I Spanien var mexicanske Genoveva Casanova, 47, allerede et kendt navn for sit modelarbejde og tidligere ægteskab ind i en berømt hertug-familie i landet.
I Spanien var mexicanske Genoveva Casanova, 47, allerede et kendt navn for sit modelarbejde og tidligere ægteskab ind i en berømt hertug-familie i landet.
 Foto: MEGA

Senere spiste de middag på Corral de la Moreria – en restaurant, som skulle være kendt for sit flamencoshow.

– Inde i restauranten blev de indkvarteret i en bås gemt bag et diskret gardin, der hele tiden blev bevogtet af en tjener, skrev det spanske medie Lecturas.

Ifølge Dueñas forlod Frederik og Casanova restauranten ved 01-tiden og satte kurs mod hendes lejlighed.

Iøjnefaldende afledningsmanøvre

Det er her, de nye detaljer ser dagens lys et år efter.

Lecturas beskrev ganske vist, at Genoveva åbnede porten, hvorefter kong Frederik fulgte efter, men fotografen kommer med en noget mere detaljeret og opsigtvækkende beskrivelse af en decideret afledningsmanøvre.

– Frederik steg først ud og gik hen til døren, men i stedet for at gå ind, lod han, som om han gik forbi huset, mens Genoveva dukkede op bag ham. Da hun åbnede døren, vendte han om og gik ind, forklarer Dueñas i dokumentaren.

Manøvren lykkedes som bekendt ikke, for fotografen sad klar til at tage billeder af Frederik, da han forlod lejligheden igen tidligt næste morgen.

Med sin rullekuffert gik han alene – uden sine livvagter - afsted, standsede ved et busstoppested og foretog et opkald, hvorefter en bil fra den danske ambassade samlede ham op.

Imens Frederik hyggede sig i Madrid, passede Mary sine pligter.

Fra den 23. til 25. oktober var hun i USA for at deltage i fejringen af FN-dagen i New York samt besøge det såkaldte World Anti-Bullying Forum 2023 i North Carolina.

Sponsoreret indhold