Frede er klar til VM: Kom så, gutter!
Lige om lidt tørner de danske fodboldherrer sammen mod Tunesien på Education City Stadium i Al Rayyan i Qatar.
Tidligere på måneden meldte kongehuset ud, at de ikke kommer til Qatar under VM-slutrunden, men det er bestemt ikke lig med, at kronprins Frederik ikke støtter drengene i rødt og hvidt.
På kongehusets Instagram er der netop blevet delt et pletskud af en storsmilende kronprins Frederik iført et fodboldhalstørklæde.
– Så starter fodbold-VM for Danmark. Kom så, gutter!, står der skrevet til billedet.
Den 54-årige kronprins er notorisk glad for at se det danske landshold på stadion, men under den kommende slutrunde i Qatar bliver det fra sofaen, at kronprins Frederik kommer til at se de danske drenge i rød og hvid.
Det meldte kronprins Frederik ud i et Instagram-opslag på kongehusets profil, hvor det fremgik, at han samme dag havde mødt VM-truppen.
– Som jeg flere gange har understreget, har landsholdet min fulde støtte, uanset hvor i verden de spiller, denne gang glæder jeg mig til at heppe på holdet hjemmefra, og jeg ønsker Kasper Hjulmand og hans trup alt muligt held og lykke, skrev kronprinsendengang.