
Grev Nikolai og Felix overrasker: - Det havde jeg ikke lige forestillet mig

LÆS OGSÅ: Helt særlig detalje på bordene til dronning Margrethes fødselsdag
Trods et liv i den danske kongefamilie og en fornem titel som greve, så er der stadig ting, man selv skal ordne.
Livet er tilsyneladende ikke som i "Downton Abbey", hvor du får redt hår og bliver klædt på af din egen, personlige butler - heller ikke når man hedder grev Nikolai og grev Felix.
Den forhenværende prins og nu model har nemlig delt lidt ud af, hvordan man forbereder sig, når man skal til taffel på slottet.
Den har stået på adskillige fødselsdagsfejringer i den royale familie, og det har Nikolai sørget for at forevige på Instagram.
Blandt har grev Nikolai og grev Felix været til dronning Margrethes fødselsdagsfest på Fredensborg Slot, ligesom deres kusine, prinsesse Isabella, også fejrede sin fødselsdag tidligere på ugen.
Brødrene havde i festlighedernes anledning fundet både duft, fnugrulle og strygejern frem, så de to grever kunne stå så skarpt som overhovedet muligt til ære for farmor Margrethe.
Det overrasker dog flere af grev Nikolais 136.000 følgere, at de selv står får at stryge tøj.
"Jeg havde ikke lige set for mig, at medlemmer af den kongelige familie lige strøg deres egen skjorte, men omvendt havde jeg nok heller ikke forestillet mig, at I bare havde en fuldtidsansat assistent," lyder det blandt andet fra en overrasket.
Kommentarsporet er naturligvis også spækket med roser til de to unge herrer, der så unægteligt godt ud i deres stiveste puds.
Se alle billederne i opslaget her:
