Grevinde Alexandra bekræfter: Har fået et ansigtsløft
Grevinde Alexandra har været under kniven og fået et såkaldt "lille" ansigtsløft.
Det bekræfter hendes presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen til BILLED-BLADET. Grevinde Alexandra vil gerne stå ved, at hun har fået ændret sit udseende.
- Ikke kun, fordi det er tydeligt, men også fordi grevinden synes, at moderne kvinder skal stå ved deres valg og ikke være flove over, de får professionel hjælp. Det er efterhånden en naturlig ting at få gjort, og det er de færreste der kan sige sig fri for at få noget lavet noget, siger hendes presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen
Artiklen fortsætter under billederne ...
Sådan så det ud, da prins Felix omgivet af sine forældre, prins Joachim og grevinde Alexandra, og sin bror prins Nikolai fik huen på onsdag. (Foto: Hanne Juul)
Alexandras ar kan ses ved siden af øret. (Foto: Hanne Juul)
Da hendes søn prins Felix fik huen på efter at have bestået sin studentereksamen ved Gammel Hellerup Gymnasium onsdag, havde Alexandra et ar på siden af ansigtet ved øret, der ikke plejer at være der.
Og nu er der ingen tvivl. Den 56-årige grevinde er ikke kommet til skade, derimod har hun ændret ved sit udseende.
Til BILLED-BLADET kan presserådgiveren også oplyse, at Alexandra fik en øjenoperation for blot en uge siden.
Grevinde Alexandra var ikke alene om at fejre sin søns 12-tal i huen. Hendes eksmand, prins Joachim, og søn prins Nikolaj tog også del i fejringen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ikke noget tabu her - Alexandra står ved, at hun har været under kniven (Arkivfoto: Hanne Juul)
Efter at prins Felix havde fået huen på, skulle de alle fire spise en frokost sammen.