Grevinde Alexandra besøger mor i Østrig: - Hun er blevet gammel
Grevinde Alexandras mor, Christa Manley, bor nu i Østrig.
Her har hun hjemmehjælpere, der støtter hende døgnet rundt.
Nu kan hun til gengæld se frem til at få besøg af sin datter, grevinde Alexandra, der tager et smut til Wien.
Og det glæder hun sig til.
- Det er vidunderligt, udtaler grevinden til Her & Nu.
Hun kan dog også godt mærke, at hendes mor ikke længere er en ung kvinde.
I maj 2022 fortalte hun til B.T., at morens alder var ved at indhente hende.
- Men hun har det godt i betragtning af, at hun er blevet gammel, udtalte hun.
Christa Manley boede i Danmark med sin mand Richard op igennem 90'erne. De to flyttede til Danmark, da deres datter og prins Joachim blev gift.
Siden flyttede Christa Manley og hendes mand til Wien, hvor hun stadig bor den dag i dag.
Richard Manley døde efter kort tids sygdom i 2010. Han blev 85 år.