Harry og Meghan angrebet af hackere
I sidste uge kom det frem, at Harry og Meghan kommer til at oprette en velgørenhedsorganisation med navnet Archewell.
Og snarrådige hackere har selvfølgelig allerede fundet ud af, hvordan de kan gøre livet surt for de tidligere fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.
Ifølge The Mirror er hjemmesiden www.archewellfoundation.com blevet angrebet af hackere, som måske har en skjult besked til parret.
Når man i sidste uge tilgik sitet, blev man nemlig ledt videre til Kanye Wests hit fra 2005 ved navn "Gold Digger".
Dagen efter blev hackerangrebet dog opdaget, og nu kan man slet ikke tilgå hjemmesiden.
Også domænet www.archewellcharity.com er kommet i besiddelse af nogle humorfyldte hackere.
Når man klikker sig ind på hjemmesiden, står der:
- Vi vil opgive dette domæne, når prins Henry Charles Albert David, Hertug af Sussex snarest og sikkert returnerer til Hendes Majestæts Storbritannien: Buckingham Palace, Westminster, London SW1A 1AA, United Kingdom.