Hemmelige detaljer om kronprins Christians studenterkørsel afsløret
SE VIDEOEN: KRONPRINS CHRISTIAN RAMT AF GENSTAND UNDER STUDENTERKØRSEL
Normalt er det to til tre elever fra gymnasieklassen, som står for at planlægge den store studenterkørsel. Men for kronprins Christian og resten hans klasse var det noget anderledes.
Her skulle PET og kongehuset selvsagt være meget inde over alt fra ruteplanlægning til parkeringsforholdene ved de forskellige stop hos familierne.
Nu er der kommet flere hemmelige detaljer frem om kronprinsens store dag. Det er firmaet bag vognen, som Christian og resten af 3.S kørte i, som røber dem.
Sula Studenterkørsel har nemlig delt en video på TikTok, hvor mange af de noget anderledes omstændigheder ved turen bliver afsløret.
Chaufføren, som kørte lastbilen med Christian og hans klassekammerater, anede ikke, at han havde royal last med ombord, før han mødte op ved Ordrup Gymnasium.
Et par timer inde i ruten var tiden kommet til, at næste stop hed Amalienborg, hvor kong Frederik, dronning Mary, Christians tre søskende og farmor dronning Margrethe ventede på de feststemte studenter.
- Selv chaufføren blev inviteret med indenfor og fik lov til at hilse på den royale familie, fortæller Sula Studenterkørsel i videoen og fortsætter:
- Vores konge syntes, at vognen var meget spændende og fik lov til at sidde på passagersædet inde i førehuset.
Under hele turen rundt til 3.S' familier havde vognen følgeskab af PET, som sørgede for, at kronprinsen var i sikkerhed under hele turen. Livvagterne fulgte lastbilen tæt i to biler.
- Det betød også, at det ikke var noget problem at parkere nogle steder, for PET havde sørget for parkeringspladser alle steder, fortæller Sula Studenterkørsel.
Du kan se hele videoen her: