Her er alt, du skal vide om femte sæson af "The Crown"
I søndags havde sæson fire af "The Crown" premiere på Netflix, og mange fans har sikkert binge-watchet for at se, hvordan prins Charles' og prinsesse Dianas spæde start på forholdet udvikler sig.
Og allerede nu kan streaminggiganten bekræfte, at der kommer en femte sæson af den royale drama-serie. Den kommer til at få premiere en gang i 2022, og selvom det ikke er kommet frem, hvor mange afsnit, der er i støbeskeen, så har alle de foregående sæsoner bestået af 10 afsnit.
I den femte sæson kommer vi til at se, hvordan ægteskabet mellem prins Charles og prinsesse Diana falder fra hinanden, og da serien nu bevæger sig op i 90'erne, er mange af skuespillerne også skiftet ud.
Herunder kan du se, hvem der skal spille hovedrollerne i den kommende femte sæson.
Artiklen fortsætter under billedet
Imelda Staunton er 64 år. Foto: MEGA
Det kommer til at være Imelda Staunton, som nok mest er kendt for at spille Dolores Umbridge i "Harry Potter"-filmene, der skal spille dronning Elizabeth i den femte sæson af "The Crown". Dermed tager hun over efter 46-årige Olivia Colman, som har spillet monarken i sæson tre og fire.
Artiklen fortsætter under billedet
Jonathan Pryce er 73 år gammel. Foto: MEGA
Jonathan Pryce tager over efter 46-årige Tobias Menzies og skal spille prins Philip. Nogen kan måske genkende Pryce fra "Game of Thrones", hvor han spillede High Sparrow.
Artiklen fortsætter under billedet
Lesley Manville er 64 år. Foto: MEGA
I rollen som prinsesse Margaret tager Lesley Manville over efter 54-årige Helena Bonham Carter.
Artiklen fortsætter under billedet
Elizabeth Debicki er 30 år gammel. Foto: MEGA
Elizabeth Debicki kommer til at tage over efter 24-årige Emma Corrin i rollen som prinsesse Diana.
Derudover mangler en lang række roller som fx prins Charles, Camilla Parker-Bowles mm. også at blive genbesat, men de er endnu ikke blevet bekræftet.