Her er de første billeder: Dronning Margrethe hyldet af folket
LÆS OGSÅ: Frederik og Mary deltager i kong Charles' kroning - men ikke Margrethe
Denne onsdag aften er helt særlig for borgerne i Fredensborg.
Traditionen tro afholder Fredensborg by nemlig fakkeltog i forbindelse med dronning Margrethes ankomst til Fredensborg Slot.
Det er første gang, regenten viser sig offentligt, siden hun i slutningen af februar gennemgik en operation i ryggen.
Fakkeltoget har været en tradition siden 1988.
Og når dronning Margrethe søndag kan fejre sin 83-års fødselsdag, genoptager hun sine funktioner som regent efter rygoperationen.
Dronning Margrethe viser sig efter operationen
Dermed vil hun og den kongelige familie i forbindelse med fødselsdagen vise sig på balkonerne på Christian IX's Palæ på Amalienborg klokken 12.00.
Det fremgår af kongehusets kalender.
Samme dag som operationen havde fundet sted, oplyste kongehuset, at regentens tilstand efter omstændighederne var god og stabil, og at operationen var forløbet planmæssigt.
Efter operationen påbegyndte dronningen sin genoptræning.
Til juni skulle dronning Margrethe efter planen have lagt vejen forbi Bornholm i forbindelse med sit traditionsrige sommertogt.
Men på grund af den operationen er sommertogtet blevet udsat til næste år.
Det oplyste kongehuset i slutningen af marts.
- Af samme årsag udsættes bybesøget i Allerød Kommune, der var planlagt til at finde sted i maj måned, til efteråret 2023.
Kongehuset kunne også fortælle, at dronningens genoptræning efter operationen gik godt. Men der er stadig lang vej, inden hun er helt i mål, lød det videre.
Den seneste rygoperation var dronningens anden. Hun blev opereret for spinalstenose for 20 år siden – dengang var hun 62 år.